Sydbank – tæt på kunderne

I Sydbank ønsker vi at skabe en stærk relation til vores kunder ved at kommunikere i øjenhøjde med dem. Vi tror på, at det giver et godt samarbejde. Alt, hvad vi gør, skal skabe værdi for vores kunder, og derfor er det afgørende, at medarbejderne er proaktive og har lyst til at gå langt for at løse en opgave til gavn for kunden.

Medarbejderne som vores vigtigste aktiv

Det er medarbejdernes dygtighed og engagement, der gør det muligt at udvikle vores bank, så Sydbank hele tiden kan blive en bedre bank, end den var i går. Derfor ser vi dygtige og engagerede medarbejdere som vores absolut vigtigste aktiv. Når vi rekrutterer til praktik- og traineeforløb, udvælger vi kandidater, som er positive og har et smittende humør, er udadvendte, servicemindede og i stand til at opbygge stærke relationer, er skarpe, proaktive og behovsorienterede, kan lide at gå forrest og har et godt overblik og er effektive og strukturerede.

Se muligheder, hvor andre kun ser tal

Det starter med dig selv. I en organisation med mange faglige retninger, er det derfor dine egne ambitioner, dit engagement og din lyst til at lære nyt, som afgør, hvilke karrieremuligheder du har i Sydbank.

Vi står ved din side og hjælper dig godt på vej, så du altid har de bedste forudsætninger for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Igennem et struktureret praktik- og traineeforløb vil du, i tæt samarbejde med din leder, have fokus på din udvikling, så du kan nå dit fulde potentiale og realisere dine karrieredrømme.

Finansøkonom i Sydbank

Er du en målrettet og resultatorienteret finansøkonomstuderende, og har du evnen og viljen til at give vores kunder en god oplevelse – hver gang? Så er du måske vores nye praktikant.

Praktikforløbet er med udgangspunkt i Privatrådgivning, men for at understøtte din viden om banksektoren bedst muligt, er det en fast del af vores praktiktilbud at praktikanter også får indsigt i Erhverv, Private Banking og Investering. Forløbet vil give dig et stærkt fundament for et traineeforløb samt mulighed for at identificere en aktuel og udfordrende problemstilling til dit eksamensprojekt.

Vi til byder et praktikforløb med gode karrieremuligheder i en af Danmarks største banker.

Finansøkonom i Sydbank Direkte

Er du en målrettet og resultatorienteret finansøkonomstuderende, og har du evnen og viljen til at give vores kunder en god oplevelse – hver gang? Så er du måske vores nye praktikant.

Praktikforløbet er med udgangspunkt i Digital Privatrådgivning. Sydbank Direkte er bankens online forretningsområde og vi er inde i en rivende udvikling kendetegnet ved digital, teambaseret rådgivning og service i et innovativt miljø. Du vil blive tilknyttet Sydbank Direkte, hvor der vil være ophold i Direkte Rådgivning, Direkte Investering og Direkte Service.

Vi til byder et praktikforløb med gode karrieremuligheder i en af Danmarks største banker.

Finansbachelor i Sydbank

Er du en målrettet og resultatorienteret finansbachelorstuderende, og har du evnen og viljen til at give vores kunder en god oplevelse – hver gang? Så er du måske vores nye praktikant.

Praktikforløbet er med udgangspunkt i Erhvervsrådgivning i et af vores 12 kunde-vendte områder. For at understøtte din viden om banksektoren bedst muligt, er det en fast del af vores praktiktilbud at praktikanter også får indsigt i Privatrådgivning, Private Banking og Investering. Forløbet vil give dig et stærkt fundament for et traineeforløb samt mulighed for at identificere en aktuel og udfordrende problemstilling til dit eksamensprojekt.

Vi til byder et praktikforløb med gode karrieremuligheder i en af Danmarks største banker.

Praktik i Sydbank

Som praktikant i Sydbank kommer du omkring alle faglige områder i banken. Det betyder at du vil have praktikophold i både privat-, erhverv- og private banking – uanset om du er bachelor eller finansøkonom.

Under praktikopholdet bliver du knyttet til din personlige mentor, der vil hjælpe dig godt på vej med både det faglige, system- og adfærdsmæssige. Du får en detaljeret praktikplan for hele perioden så du ved hvad du skal lære og hvilke forventninger der stilles til dig.

I Sydbank arbejder vi med daglig sparring, og det vil du opleve som jævnlig opfølgning fra din mentor og nærmeste leder. Vi er interesseret i dig og din udvikling og vil gerne fremme en proaktiv læringskultur, hvor der løbende samles op og drøftes forbedringer og muligheder.

”Jeg kan godt lide at følge kunderne, fra de står i en lejebolig og er under uddannelse, til de får et job, og køber et hus”

Se filmen
×

Mød os og læs om dine jobmuligheder

Seher Kara

Privatrådgiver Svendborg

Christoffer Klok

Erhvervsrådgiver Odense

Charlotte Pilegaard Lange

Privatrådgiver Faaborg

Jonas Willy Dencker Larsen

Erhvervsrådgiver Kolding