Skift bank til Sydbank

Det får du som kunde

  • Som kunde hos os får du automatisk adgang til løsninger og produkter, som du har brug for i din daglige økonomi.
  • Du får en personlig rådgiver, der yder kompetent hjælp og sparring, uanset om det handler om budget, bolig, opsparing eller investering.
  • I Mobil- og Netbanken får du hurtigt og nemt adgang til dine konti og kort samt Apple Pay, Google Pay og MobilePay.
  • I vores pengeautomater kan du ikke alene hæve og indsætte kontanter - du har også mulighed for at købe og sælge euro.
  • Sydbank-kunder har desuden adgang til forsikring med fordele hos Alm. Brand Forsikring.

Læs mere om Sydbank Privat Læs mere om Sydbank Privat Ung

Kontakt mig

Ønsker du digital rådgivning? 

- Bliv kunde i Rådgivning Online

Hvis du vil være kunde i Rådgiving Online, så send en mail til [email protected]. Herefter sørger vi for resten. Fortryder du dit valg, kan du selvfølgelig lave det om.

Læs mere om Sydbanks digitale filial

Erhverv

Til vores erhvervskunder tilbyder vi fire forskellige koncepter – alt efter om der er tale om lokal erhverv (selvstændige, konsulenter og mindre erhvervsdrivende), mellemstore erhverv, større erhverv eller landbrug.

Selvstændige og mindre, lokale virksomheder får en rådgiver, der er uddannet til at rådgive om både privat- og erhvervsøkonomi, så man kun skal tale med én rådgiver. Mellemstore og større erhverv får hhv. en erhvervsrådgiver eller en seniorerhvervsrådgiver, der er specialiseret i at yde målrettet rådgivning med udgangspunkt i virksomhedens situation og behov.

Vores kunder med fuldtidslandbrug betjenes via Sydbank Landbrug og får en rådgiver, der er specialiseret indenfor finansiel rådgivning af landbrug og er opdateret på branchen generelt.

Læs mere på sydbank.dk/erhverv 

 Bliv erhvervskunde i Sydbank

Private Banking

Som Private Banking-kunde i Sydbank er det altid dig og din formue, der er i fokus, og vores rådgivning er nøje planlagt i forhold til dine behov og dit liv. Du får kompetent og personlig rådgivning, hvor og når det passer dig – i Sydbanks Private Banking-afdeling i dit områdehovedkontor, hjemme hos dig privat eller i din virksomhed.

Din nærmeste rådgiver og faste kontaktperson er din personlige Private Banker, som er specialiseret i at give dig overblik, planlægge og optimere din formue, uanset om du opbygger formue eller lever af den. Herudover får du en personlig investeringsrådgiver samt adgang til bankens øvrige specialister efter behov.

Læs mere på sydbank.dk/privatebanking

Bliv Private Banking-kunde i Sydbank 

Børn og unge: 0-17 år

Til vores helt små og unge kunder har vi en række forskellige konti og tilbud, der passer til deres alder.

Til de 0-6-årige tilbyder vi en Rasmus Klump Konto, som fås sammen med en gratis Rasmus Klump sparebamse. De 7-12-årige kan få en Skolekonto og et Mastercard Junior Debit, der kan bruges, hvis de skal hæve eller indsætte penge. Og de 13-17-årige får en Startjobkonto med et gratis MasterCard Debit med saldokontrol, der kan bruges i pengeautomater og butikker. 

Til børnenes større opsparinger kan du fx vælge en børneopsparing eller en Børnebørnskonto, der har den samme gode rente, og hvor du har mulighed for at investere opsparingen i værdipapirer.

Læs mere på sydbank.dk/unge

Sådan bliver du kunde i Sydbank

Download din personlige tjekliste 

Det skal du gøre:
Det sørger Sydbank for:

Hvad kan vi gøre for dig?

Første skridt til at blive kunde er kontakt med os enten telefonisk, i filial eller online på vores hjemmeside.

Vi vil her høre til dine ønsker, og hvad vi kan gøre for dig i Sydbank.

Vi opretter en netbank til dig

I netbanken kan du kommunikere med os, og vi kan udveksle oplysninger og dokumenter sikkert.

Dine oplysninger

  • Alt efter, hvad du ønsker at bruge banken til, skal du sende os nogle relevante oplysninger, fx:
    • Dine tre seneste lønsedler
    • Din seneste årsopgørelse

Vi mødes fysisk eller digitalt

Når vi har modtaget dine oplysninger, kontakter vi dig for et møde. Det kan foregå fysisk i en af vores filialer
eller online. Det er op til dig.

På mødet lærer vi hinanden bedre at kende og taler om dine planer og de muligheder, du har som kunde i Sydbank. Sammen bliver vi enige om det videre forløb.

Dokumenterne klargøres

På baggrund af det, vi fik aftalt på vores møde, gør vi dokumenter klar til underskrift.

Dine dokumenter er klar

Du får besked, når dine dokumenter er klar til underskrift elektronisk. Dokumenterne skal underskrives via Sydbanks underskriftrum, som du modtager et link til på sms eller mail.

Du kan også gå i underskriftsrummet via sydbank.dk. Klik på ’Log på’ og herefter ’Underskriftsrum’.

Bankskiftet påbegyndes

Når kundeaftalen og evt. andre dokumenter er underskrevet, opretter vi konti og bestiller dit nye betalingskort til dig.

Velkommen til Sydbank

Du skal nu aktivere dit nye kort og kan med fordel flytte penge fra din tidligere netbank til dine nye konti.

I din nye netbank kan du selv oprette dine faste overførsler til fx madkonto og budgetkonto. Dette kan også gøres fra Mobilbanken.

Hent Sydbanks Mobilbank:

Download til iOS

Download til Android

Husk at ændre kortoplysninger i MobilePay, BroBizz, streamingtjenester m.fl. Giv også evt. din arbejdsgiver besked om nyt kontonummer.

Overførsel af konti fra tidligere bank

Når du har aktiveret dit kort, sender vi en overførselsanmodning til din tidligere bank og flytter dine betalingserviceaftaler/BS-aftaler til Sydbank.

Din tidligere bank vil overføre dine konti og evt. lån til os, og det tager typisk 1-6 uger. 

Øvrige produkter som fx pensionsopsparinger og børneopsparinger kan tage længere tid om at blive flyttet - typisk op til 8 uger.

Opfølgning

Nogle måneder efter dit bankskifte kontakter vi dig for at høre, om du er kommet godt på plads i banken.