På vej

På vej

Når du er ved at opbygge din formue, har vi høj fokus på, hvordan vi i fællesskab kan lægge en god vækststrategi, så du får det optimale afkast af din lønindkomst. Du får også kvalificeret rådgivning om den bedste boligfinansiering – set i forhold til rentemarkedet og dine formueforhold. Og vi holder øje med, hvornår det er fordelagtigt for dig at omlægge dine realkreditlån.

Har du egen virksomhed får du en personlig erhvervs- og finansrådgiver, der er med til skabe værdi for din virksomhed, så din formue får de bedste muligheder for at udvikle sig og vokse. Er du på vej til at skulle overtage dine forældres virksomhed, kan vi rådgive dig om generationsskifte.

I vores pensionsrådgivning har vi fokus på, hvilken forsikringsdækning der er nødvendig, for at du og din familie kan opretholde den ønskede levestandard, hvis du skulle miste din erhvervsevne eller dø tidligt. Har du mindre børn modtager de indbydelser til arrangementer og oplevelser.

Midt i livet

Midt i livet

Vores formuerådgivning fokuserer på, hvordan du får opbygget og konsolideret din formue optimalt, bl.a. ved hjælp af en strategi for, hvordan din formue skal investeres, så du opnår et optimalt afkast ud fra dine interesser, din investeringshorisont og din risikovillighed.

I pensionsrådgivningen optimerer vi den del af din formue, der er placeret i pension. Vi afdækker dine behov og sammensætter din pensionsopsparing ud fra det liv, du ønsker, når du skal på pension.

Har du mindre børn modtager de indbydelser til arrangementer og oplevelser. Og større børn får deres egen Private Banker, der rådgiver om deres økonomi, og de får indbydelser til særlige events eller andre arrangementer for deres aldersgruppe. Overvejer du at købe en bolig og udleje den til dit barn, kan vi rådgive dig om forældrekøb og de tilhørende skattemæssige forhold og regler.

Senior

Senior

Er du senior – eller på vej til at blive det – giver vi dig det fulde overblik over din samlede formue og rådgiver dig om, hvordan du kan udnytte din formue optimalt. Vores formue- og pensionsrådgivning har fokus på dit forventede privatforbrug, og hvordan du bedst kan leve af din formue.

Overvejer du at købe en feriebolig i udlandet, kan din Private Banker rådgive dig om dine muligheder for finansiering og de finansielle udfordringer, du kan møde.

Vi rådgiver fx også om skatteforhold i forbindelse med gaver til børn eller børnebørn. Og din Private Banker kan også hjælpe dig, hvis din virksomhed skal sælges eller føres videre til næste generation.