Du kan altid tjekke ægtheden af din NetBank ved at se efter, om der er et billede af en hængelås i toppen af din internetbrowser. Dobbeltklikker du på hængelåsen, skal der stå "Udstedt til: portal4.sydbank.dk".
Har du mistanke om, at der er nogen, der uretmæssigt har fået adgang til din NetBank, kan du spærre den på følgende måder:
- NetBanken under ”Tandhjulet” / ”Indstillinger” / Sikkerhed og MitID” / ”Spærring”
- Kontakt Hotline på 74 37 25 98 hverdage kl. 8-18 – udenfor åbningstiden kan du kontakte Spærreservice på 75 94 50 93.
- Kontakt kundeservice på 70 10 78 79 eller din Sydbank-filial
Herefter vil du modtage en bekræftelse på din spærring pr. post. Mens NetBanken er spærret, vil bekræftede betalinger og faste betalingsaftaler m.m. blive gennemført som sædvanligt.