Vil du føle dig tryg hele livet? 

Vi ved det godt. Der er mange andre ting, der er sjovere at betale til end pension og forsikringer. Ikke desto mindre er det aldrig for tidligt for dig at tage action på dine forsikringsvalg og din pensionsopsparing. Begge dele er nemlig med til at skabe tryghed og økonomisk sikkerhed for dig – både her og nu og i fremtiden.

 

Derfor er det en god ide at komme tidligt i gang med pensionsopsparingen

Selvom der er lang tid til, at du skal på pension, så er det aldrig for tidligt at starte din pensionsopsparing. Tværtimod er der masser af fordele ved at starte allerede nu.

  • Vi lever længere: Vi lever længere, og derfor skal din pension også holde længere.
  • Flere penge mellem hænderne: Starter du din opsparing som fx 25-årig frem for som 30-årig, kan du med en månedlig indbetaling på 1.000 kr. have 60.000 kr. mere mellem hænderne, hvis du går på pension som 70-årig. Og investerer du din pensionsopsparing, kan der gå hele 207.823 kr. mere ind på opsparingen.
  • Flere investeringsfordele: Hvis du vil investere din pensionsopsparing, eller dele af den, har du et bedre grundlag for at få mere ud af din opsparing – og det giver dig flere penge på kontoen, når du går på pension.

Vi anbefaler altid, at du booker et møde, så du kan få en mere præcis beregning af, hvor meget og hvordan du kan spare op til pension, så det passer til din økonomi, dine behov og drømme i livet.

Kan min pensionsopsparing æde sig selv op? 

Svaret er ja. Mange unge har ofte flere små opsparinger stående i forskellige pensionsselskaber fra deres tidligere studiejobs eller korte ansættelser. Derfor kan det ofte betale sig at samle dine pensionsopsparinger, da de ellers risikerer at blive ædt op af administrationsomkostninger.

Har du et overblik over, hvad du har stående – og hvor? Hvis ikke, skal du vide, at vi altid sidder klar til at hjælpe dig med at få overblikket. 

Spænd et sikkerhedsnet under dig og din økonomi

Det er ikke kun din økonomi, du gambler med, når du ikke har styr på dine forsikringer. Du gambler med dit ve og vel. Derfor anbefaler vi, at du har de forsikringer, du har behov for, hvis du pludselig bliver alvorligt syg eller kommer ud for en ulykke. En livsforsikring er fx rigtig vigtig, hvis du bor sammen med en kæreste eller hvis du har et barn, som er afhængig af dig og din indkomst.

Samtidig er det en god idé at tegne dine forsikringer, mens du er ung og sund og rask. Bliver du ramt af sygdom, eller kommer du til skade, fx på en skiferie, kan du opleve problemer med at tegne en ny forsikring.