Spænd et sikkerhedsnet under dig og din familie

Kan I blive i boende i jeres bolig, hvis kun den ene af jer får løn ind på kontoen? Og hvad med børnenes skole og fritidsaktiviteter, hvis I er nødsaget til at flytte fra hus og hjem? Fx hvis du eller din partner mister jeres arbejde, bliver alvorlig syg eller kommer ud for en ulykke? Og er der sørget for jeres børn, hvis en af jer dør?

Vi kan desværre ikke gardere dig og din familie mod sygdomme og ulykker. Men vi kan til gengæld hjælpe jer med at spænde et sikkerhedsnet under økonomien. Med de rigtige forsikringer kan du og din familie rent økonomisk leve som hidtil, hvis uheldet er ude.

Det er desuden en god idé at tegne forsikringerne, mens du er sund og rask. Bliver du ramt af sygdom, eller kommer du til skade, fx på en skiferie eller på fodboldbanen med børnene, kan du opleve problemer med at tegne en ny forsikring.

Hvem skal arve din pension eller din livsforsikring?

Desværre er der ingen garantier her i livet, og sygdom og ulykke kan betyde, at du eller din partner ikke lever, til I skal pensioneres. Derfor er det vigtigt, at I overvejer, hvem der skal have jeres livsforsikring eller pensionsopsparing, når I dør. Faktisk viser undersøgelser, at 28 procent af danskerne ikke ved, hvem der arver deres pension. I pensionsinfo.dk kan I se, hvem der er indsat som begunstiget (hvem der arver) jeres pensionsopsparing.

Læs mere her

Derfor er det en god ide at komme godt i gang med pensionsopsparingen

Selvom der er lang tid til, at du skal på pension, så er det vigtigt, at du kommer godt i gang med din pensionsopsparing. Faktisk er der masser af fordele ved at starte allerede nu.

  • Vi lever længere: Vi lever længere og længere, og derfor skal din pension også holde længere og længere.
  • Flere investeringsfordele: Hvis du vil investere din pensionsopsparing, eller dele af den, har du et bedre grundlag for at få mere ud af din opsparing – og det giver dig flere penge på kontoen, når du går på pension.
  • Mindre betaling fra din egen lomme: Jo før du kommer i gang, jo mindre en andel af den samlede pensionsopsparing vil komme fra din egen lomme. Din opsparing vokser sig nemlig automatisk større pga. ”renters rente-princippet”. Og jo tidligere du begynder at spare op, jo mindre skal du betale senere.