• Når du skal finde en lejebolig – og særligt i forbindelse med studiestart – skal du tage dig i agt for at blive snydt. Politiet opfordrer derfor til, at man ser sig godt for i jagten på en lejebolig læs mere på www.politi.dk/forebyg 
  • Vi oplever desværre i øjeblikket, at især vores ældre kunder bliver ramt af svindelforsøg. Svindlerne ringer vores kunder op - fx midt om natten - og giver sig ud for at være fra Sydbank. De fortæller fx, at kunden er ved at blive hacket, og at de derfor vil overføre penge til en sikker konto i et forsøg på at franarre kunden NemID eller andre personlige oplysninger. Skulle du modtage sådan et opkald, så giv ALDRIG dine oplysninger væk. I Sydbank indsamler vi altid dine oplysninger via en sikker forbindelse. Og vi ringer naturligvis ALDRIG vores kunder op om natten.
  • Tjek altid beløbet i displayet, og hvis der intet står, eller beløbet er forkert, så lad være med at indtaste pinkoden – vælg ”Slet alt” og gå. Hvis dit køb afvises, så bed om at få kvitteringen på dette, før du gennemfører betalingen igen.
  • Gem kvitteringer fra din ferie, og tjek din konto, når du kommer hjem.
  • Brug den kontaktløse funktion og dæk over pinkoden, også selvom du er alene. Kortet er ikke interessant uden pinkode.
  • Hvis du oplever noget mistænkeligt, tjek, om du har dine kort. Det er ikke nok at tjekke, om du har din pung.
  • Videregiv aldrig dine kortoplysninger, NemId eller nøglekort til andre, heller ikke til ansatte i banken, Nets eller andre offentlige myndigheder, uanset baggrunden for henvendelsen. Dem, der beder om disse oplysninger, er aldrig reelle.
  • Engangskoder fra Nets kan kun bruges til at gennemføre køb med, ikke andet. Læs hele sms’en, inden du videregiver koden.
  • Følg aldrig links i mail og sms – gå altid selv ind på den pågældende hjemmeside.
  • Tjek forretningen, inden du handler med den – fx på Trustpilot – vær kritisk. Tjek kontakt- og returneringsmuligheder.
  • Hvis du køber prøvepakker eller deltager i konkurrencer, kan der ligge et abonnement bagved, som du skal være opmærksom på
  • Vær ekstra opmærksom på investering- eller bit coin-forretninger
  • Ved tvivl, kontakt banken. Spær dit kort – evt. i NetBanken, her kan du selv ophæve spærringen igen.