Hvad kan vi gøre for dig

Sydbank Wallet til iPhone og Android

Sydbank Wallet er en app, der gør det muligt at betale kontaktløst med din mobil. Nemt, hurtigt og sikkert. Du kan få Sydbank Wallet til både din iPhone og Android-telefon.

Læg Dankortet i din Wallet

Du kan lægge dit Dankort og Visa/Dankort (Dankort-delen) i din digitale pung sammen med dit Mastercard. (Mastercard er indtil videre kun muligt i Android). Du registrerer bare dine betalingskort i appen.

Nyhed: Betal med låst skærm via Sydbank Wallet på iPhone

Har du en iPhone, kan du betale via Sydbank Wallet de steder, hvor forretningerne har sat BlueTooth-skilte op.

Du behøver ikke låse skærmen op for at betale, du kan i stedet nøjes med at føre mobilen hen over den sorte boks ved terminalen. Køber du for mindre end 200 kr., sker betalingen med det samme. 

Bliv klar til betaling med låst skærm

Du skal aktivere "Altid klar til betaling" for at betale med låst skærm. Det kan du gøre under "Indstillinger" i Sydbank Wallet. 

 I første omgang er det i forretninger under Dansk Supermarked (Føtex, Bilka, Netto og Salling), at du kan betale med din iPhone fra ”låst skærm”, men gradvist vil flere kæder og butikker komme på.

Betaling via Bluetooth-terminalen

Kan du ikke betale med låst skærm, skal du holde mobiltelefonen hen til Bluetooth-terminalen. Når du betaler med Bluetooth, har du mulighed for at starte betalingen, før du kender beløbet ved at bruge ”check-in” funktionen. Når beløbet er kendt, bliver du bedt om at godkende betalingen og eventuelt indtaste pinkode.

Brug af Touch ID

For at du kan anvende Touch ID til godkendelse af betalinger, skal funktionen aktiveres for hvert kort i din Sydbank Wallet. Det kan du gøre under "Indstillinger" for det enkelte kort. Du kan også anvende Touch ID til beskyttelse af Sydbank Wallet, vælg denne funktion under "Indstillinger". Det kræver, at Touch ID er aktiveret på mobilen

Vær opmærksom på, at du løbende skal opdatere Sydbank Wallet i  App Store for at få de nye funktioner. 

Sådan betaler du via Sydbank Wallet på Android

Har du en Android-telefon sker betaling via NFC-teknologien. Det fungerer ligesom ved en kontaktløs betaling fra et fysisk kort.

Kom hurtigt i gang – så nemt er det:

  • Download appen i App Store eller Google Play
  • Opret dig via NemID
  • Registrer dit betalingskort – både Dankort, Visa/Dankort og/eller Mastercard (Mastercard pt. kun til Android)
  • Så er du klar til at betale kontaktløst med mobilen. 
  • Du kan p.t. betale med Sydbank Wallet i mange butikker, fx i de store supermarkedskæder, andre store butikskæder og flere caféer – og flere kommer hele tiden til.

Se Sydbank Wallet regler

Video - sådan henter du og betaler med Wallet

Hent Wallet til iPhone

Betal med iPhone

Wallet til Android

Betal med Android

Hent Wallet til iPhone

Har du en iPhone, kan du betale via Sydbank Wallet de steder, hvor forretningerne har sat BlueTooth-skilte op.

Se, hvordan du henter Sydbank Wallet til din iPhone.

Luk

Betal med iPhone

Når du betaler, skal du holde mobiltelefonen hen til Bluetooth-terminalen. Når du betaler med Bluetooth, har du mulighed for at starte betalingen, før du kender beløbet ved at bruge ”check-in” funktionen. Når beløbet er kendt, bliver du bedt om at godkende betalingen og eventuelt indtaste pinkode.

Se, hvordan du betaler med Sydbank Wallet på din iPhone.

Luk

Wallet til Android

Se, hvordan du henter Sydbank Wallet til din Android

Luk

Betal med Android

Har du en Android-telefon sker betaling via NFC-teknologien. Det fungerer ligesom ved en kontaktløs betaling fra et fysisk kort.

Se, hvordan du betaler med Sydbank Wallet på din Android.

Luk
Luk

FAQ

Hvad kræver det at få Sydbank Wallet?

Du skal bruge følgende:

      •  NemID
      •  En smartphone med NFC-antenne eller Bluetooth
      •  Android-styresystemet Lollipop 5.0 eller nyere
      •  iOS-version 9 eller nyere / iPhone 4S eller nyere
      •  Appen Sydbank Wallet, som du kan downloade i App Store eller Google Play Butik  
      •  Et Dankort, Visa/Dankort eller Mastercard (kun Android) udstedt til dig, se listen over mulige kort i appene
Hvordan kommer jeg i gang?

Du kan lægge betalingskort i Sydbank Wallet fra alle de pengeinstitutter, der står på listen over pengeinstitutter i menuen. Du kan kun tilføje de kort, som bliver vist på listen. Dit pengeinstitut kan begrænse, hvilke betalingskort du kan lægge i Sydbank Wallet.

Første gang du tager Sydbank Wallet i brug, bliver du bedt om at:

        •  se og acceptere reglerne
        •  Vælge dit pengeinstitut fra listen i menuen. Hvis du er kunde i flere pengeinstitutter, kan du kun vælge ét pengeinstitut ad gangen
        •  Identificere dig med NemID
        •  Vælge det eller de betalingskort, du ønsker at have i Sydbank Wallet som digitale betalingskort
        •  Vælge en kode til dine digitale betalingskort. Du kan altid ændre koden under indstillingerne. Koden må ikke være den samme som din kode til din mobiltelefon eller udelukkende ens eller fortløbende tal, eksempelvis 1111 eller 1234.
Jeg vil gerne læse Sydbanks kortregler – hvor er de?

Sydbanks opdaterede kortregler ligger her. Når du henter Sydbank Wallet, bliver du samtidig bedt om at læse og acceptere reglerne for brugen af din wallet.

Hvordan betaler jeg med mobilen?

Betalingen foregår stort set som med de fysiske kontaktløse kort. Du holder mobilen hen til terminalen og godkender betalingen uden fysisk kontakt. Der kræves ikke kode under ved betaling under 200 kr. (gælder både på internationale kort og Dankort og Visa/Dankort). Ved køb over 200 kr. skal du indtaste en kode på mobilen.

Hvad med sikkerheden?

Sikkerheden er høj. Den nye løsning er ekstra sikker, fordi der ikke ligger kortoplysninger på telefonen, og der derfor ikke udveksles kortoplysninger mellem mobil og terminal. Der er altså ikke et kortnummer, der kan aflures. Skulle der alligevel ske et misbrug, vil du være ligeså godt dækket, som når du benytter betalingskort.

Kan Sydbank Wallet bruges på alle mobiltelefoner?

Appen findes til både iPhone og Android-telefoner. Se krav til telefonen i hvor du henter app'en.

Hvad er forskellen mellem betaling med MobilePay og Sydbank Wallet?

Du kan betale med mobilen via Sydbank Wallet, alle de steder der i forvejen tager imod kontaktløse kort. Du kan betale med MobilePay i butikker, der skilter med betaling med MobilePay.

Kan jeg også betale med mobilen i udlandet?

Du kan bruge Sydbank Wallet til at betale med i forretninger, som tager imod kontaktløse betalinger – både herhjemme og i udlandet. Hvis du bruger Sydbank Wallet på iPhone, skal du være opmærksom på, at forretningerne skal acceptere betalinger via Bluetooth eller QR-koder på iPhone

Kan jeg bruge Sydbank Wallet til at handle på nettet?

I første omgang kan du kun bruge den nye wallet i fysiske butikker. Men hvis kunderne efterspørger det, vil det være oplagt at se nærmere på en løsning til nethandel.

Hvorfor skal jeg tage mobilen frem i butikken i stedet for mit kort?

Mange tjekker beskeder på mobilen, mens de venter i køen, så de har allerede mobilen i hånden. Det gør betalingen nemmere for dig.

Hvordan spærrer jeg mit kort, hvis jeg mister min mobil?

Hvis du mister din telefon, mister du også dit mobile kort, og du skal derfor sørge for at få dit mobile kort spærret på samme måde som dit fysiske kort. Kontakt Sydbank Direkte på 70 10 78 79.

Hvis jeg spærrer mine fysiske kort, bliver de så også spærret i min Wallet?

Ja, når dit fysiske kort spærres, bliver dit mobile kort også spærret i de Wallets, hvor det er uploaded.

Kan jeg spærre mit mobile kort uden at spærre mit fysiske kort?

Ja, selvom det mobile kort i en Wallet spærres, kan du fortsat anvende dit fysiske kort.

Jeg har valgt Fordel 5: Spær alt i en fart, kan jeg spærre Sydbank Wallet her?

Nej, men du kan spærre dit fysiske kort – og dermed også kortet i din Wallet

Hvad sker der med kort i min Wallet, når mit fysiske kort udløber?

Så udløber dit kort i din Wallet også. Får du et nyt kort eller et genbestilt kort, skal du oprette dit kort i Wallet igen.

Kan jeg sætte en kode på min Wallet?

Ja, under indstillinger kan du tilpasse Wallet, så den altid skal åbnes med kode før, du kan ændre i indstillinger. Vælg en 6-cifret kode.

Hvad skal jeg gøre, hvis mit kort udløber, eller jeg får nyt kort?

Får du et nyt kort eller et genbestilt kort, skal du oprette dit kort i din Wallet igen.