Dit byggeprojekt fra start til slut

Bliv klogere på processen, når du skal bygge nyt eller bygge om.

Se her

Lån til disse ombygninger og forbedringer

Er det på tide at få bygget til, renoveret, energioptimeret eller på anden måde lave forbedringer i din bolig? Så overvejer du måske også, om du skal låne til din ombygning. Ønskelisten til din ombygning kan være lang. Når du først går i gang med at drømme, så det kan være en god idé at samle familien for at lytte til hinandens tanker og idéer. På den måde kan i sikre, at flest mulige ønsker opfyldes. Det kan også give en god anledning til at prioritere, hvad der har størst værdi for jer, og hvad der økonomisk kan lade sig gøre.

Måske har I ønsker, der kan gøre jeres hverdag nemmere? Eksempelvis et større og mere rummeligt køkken, flere m2 til børnene at lege på, en indretning, der gør hjemmearbejdet optimalt, eller trænger boligen til en større gennemrenovering? Der er mange måder at finde inspiration på, og I kan med fordel gøre brug af en arkitekt og byggesagkyndig i opstarten.

Det er også en god idé at fremtidssikre boligen ved at kigge på mulighederne for at energioptimere og klimasikre boligen. Det kan eksempelvis være efterisolering, ventilation, udskiftning af varmekilde, facaderenovering og/eller forbedret elinstallationer.

Du kan læse mere om energitjek og lån til energirenovering af din bolig her

Fordele ved at låne til renovering, i stedet for at flytte

Der er flere scenarier, der spiller ind, når du skal vurdere, om det giver mest mening at flytte eller bygge om. For det første handler det om, hvad du har på ønskelisten. Hvis dine ønsker skal realiseres, følger der også en række økonomiske spørgsmål. Hvis du går med tanker om at bygge om eller renovere din bolig, skal du være opmærksom på, at det oftest bliver dyrere, end du forventer.

Det er som regel, fordi man i løbet af processen bliver inspireret og ser flere muligheder, eller fordi det ofte kan betale sig at få ordnet flere ting på én gang. Du kan med fordel få gode råd hos en byggesagkyndig eller arkitekt, hvis du ønsker at se på renoveringsmulighederne på din adresse, inden du låner penge til renovering. Tag også gerne fat i din rådgiver, så I sammen kan danne jer et overblik over, hvad der er rent økonomisk, er muligt.

Når du renoverer, har det ofte positiv indvirkning på værdien af din bolig. Du kan dog ikke altid forvente, at din bolig bliver lige så meget værd, som dit lån til renoveringen. Det vigtigste er derfor, at du er glad for din bolig og for det område du bor i, når du vælger at renovere eller bygge om. Hvis du er det, kan det måske bedre betale sig at renovere i stedet for at flytte.

Selvom det kan føles nemmere at flytte i noget nyt, skal du også have for øje, at du kan få meget ombygning i din nuværende bolig for samme beløb, som en flytning kan risikere at koste. Samme scenarie omkring udgifter kan udspille sig her – det kan være, at der bare skal males eller slibes gulve, men ender ud i flere små projekter, fordi du får nye idéer og ser andre muligheder i din nye bolig. Derudover kommer der også udgifter ved salg af din nuværende bolig.

Sæt dig ned, find ud af, hvad dine behov er, og lav et budget. Derudover er det altid en god idé, allerede i overvejelsesfasen, at tage din rådgiver med på råd, så du kan træffe en beslutning på det rette grundlag.

Skal du købe ny bolig? Læs mere om Sydbank Bolig her

Hvilket lån skal jeg tage, hvis jeg vil renovere?

Forhåndslån

Når du har besluttet dig for, hvad der skal ske med ombygningen, er næste skridt at få indhentet tilbud og lave en projekt- og materialebeskrivelse. Få en god start på din finansiering ved at komme tæt på byggeudgifterne fra begyndelsen. Når du skal låne til renovering i Sydbank, får du din egen personlige byggerådgiver, der hjælper dig godt igennem hele byggeprocessen. Din byggerådgiver hjælper bl.a. med at skabe et overblik over dine byggeudgifter, sørger for at bestille en foreløbig vurdering af dit kommende byggeprojekt (forhåndsvurdering) og er til rådighed for en snak om vigtige forhold. Med baggrund i forhåndsvurderingen kan du i Sydbank låne op til 80 % af værdien igennem et realkreditlån, hvilket typisk er den billigste måde at finansiere dit byggeri, din ombygning eller dit boligkøb på.

Med et forhåndslån er det muligt at få realkreditlånet til rådighed fra byggeriets start. Det kan være en fordel for dig, hvis du skal betale regninger undervejs i byggeperioden. Når din ombygning er helt færdig, ændres forhåndslånet til et endeligt realkreditlån, hvis boligens værdi svarer til det forventede. Har du behov for at låne mere end 80 % af boligens værdi, kan du låne resten som et boliglån i banken med en løbetid op til 30 år og en variabel rente op til 100 % af boligens værdi.

Brug din friværdi

Hvis du har friværdi i din eksisterende bolig, kan du vælge at lage den om til et realkreditlån, som du kan bruge til din renovering. Det kan du gøre ved enten at optage et ekstra realkreditlån i boligen eller ved at konvertere dit nuværende realkreditlån til et nyt og større lån. På den måde får du et provenu til ombygningen, dvs. et kontant beløb du kan bruge til din renovering. Kontakt din rådgiver og hør mere om dine muligheder for at omlægge dit lån.

Sydbank Energilån

Omhandler din ombygning energiforbedringer, kan du låne til en energirenovering ved at gøre brug af Sydbank Energilån. Det kan fx være, hvis du gerne vil udskifte dit oliefyr med en varmepumpe eller isolere din boligs vægge. Hvis du vil læse mere om dine muligheder for at låne til energirenovering og bestille et energitjek, kan du gøre det her.

Tænk grønt, når du vil låne til ombygning

Der er rigtig mange fordele ved at energirenovere din bolig. Både for dig, din økonomi og miljøet. I mange tilfælde kan det være med til at reducere el- og varmeregningen, give et bedre indeklima og sikre en mere attraktiv bolig ved et evt. senere salg, da et godt energimærke i dag er en salgsfaktor. Hvis du går og overvejer at energioptimere din bolig, så lad os hjælpe dig.

Du kan læse mere om dine muligheder her