Hvad er et realkreditlån?
Et realkreditlån er et lån, hvor du skal stille din bolig til sikkerhed. Et realkreditlån finansieres ved at udstede og sælge realkreditobligationer. En af fordelene ved realkreditlån er, at rentesatsen og bidragssatsen sammenlagt typisk er noget lavere end rentesatsen på et lån, som ikke er baseret på realkreditobligationer.
I Sydbank samarbejder vi med Totalkredit, og derfor får du som kunde i banken dit realkreditlån i Totalkredit via Sydbank.
Fakta om realkreditlån:
- Et realkreditlån bliver ydet mod sikkerhed i boligen
- Du kan låne op til 80 % af handelsprisen på din bolig (75 % på fritidsbolig) igennem et realkreditlån
- Du kan vælge mellem fastforrentet lån, variabelt forrentet lån eller variabelt forrentet lån med rentemax. Rentemax er en grænse for, hvor meget renten kan stige i en aftalt periode, oftest 5 eller 10 år
- Med et realkreditlån har du mulighed for op til 10 års afdragsfrihed – og helt op til 30 års afdragsfrihed på Fastrente+.
- Et realkreditlån har en løbetid på op til 30 år
Find det rigtige realkreditlån
Når du skal købe bolig, er et realkreditlån meget attraktivt, da det typisk er den billigste måde at finansiere dit boligkøb, dit byggeri eller din ombygning. Men du kan ikke låne alle pengene her. Når du køber en helårsbolig, kan du låne op til 80 % af købesummen igennem et realkreditlån ved et realkreditinstitut.
Totalkredit er Sydbanks samarbejdspartner indenfor realkreditlån, hvilket betyder, at alle vores rådgivere har et særligt grundigt kendskab til Totalkredits lånetyper. Samtidig kender rådgiverne både dig og lokalområdet, og derfor har de alle forudsætninger for at kunne give dig den bedste boligrådgivning og dermed sikre dig, at du får det bedste realkreditlån, når du skal låne penge til boligkøb
Billigst i test – Forbrugerrådet Tænk Penge anbefaler igen realkreditlån fra Totalkredit til køb af sommerhus
Drømmer du om at købe nyt sommerhus? Så du altid har dit helt eget sted at tage hen i ferien eller i weekenderne? Så har vi en god nyhed til dig. Der er nemlig stadig penge at spare, hvis du finansierer købet med et Totalkredit-lån.
Det er konklusionen på Forbrugerrådet Tænk Penges nye undersøgelse af realkreditmarkedet, hvor realkreditlån til sommerhus fra alle fire realkreditinstitutter i Danmark er gået efter i sømmene.
Ved at opstille 27 forskellige lånesituationer har Forbrugerrådet Tænk undersøgt, hvor du betaler de laveste løbende omkostninger til realkreditinstituttet – det vil sige de omkostninger, du som sommerhusejer betaler til realkreditinstituttet, mens du har lån hos dem. Konklusionen er, at Totalkredit er billigst i 25 ud af de 27 lånesituationer.
KundeKroner gør hele forskellen
Det er igen rabatten KundeKroner, der gør den store forskel. Når du låner via Totalkredit, får du nemlig rabat på bidragsbetalingen på dit lån. KundeKroner er en af fordelene ved, at Totalkredit er ejet af Forenet Kredit, der har som erklæret formål at give så meget som muligt af overskuddet tilbage til kunderne.

Billigst i test – Forbrugerrådet Tænk Penge anbefaler realkreditlån fra Totalkredit igen
Overvejer du at købe en ny bolig? Så er der penge at spare, hvis du finansierer købet med et Totalkredit-lån. Det er konklusionen på Forbrugerrådet Tænk Penges nye undersøgelse af realkreditmarkedet, hvor realkreditlån fra alle fire realkreditinstitutter i Danmark er gået efter i sømmene.
Ved at opstille otte forskellige lånesituationer har Forbrugerrådet Tænk Penge undersøgt, hvor du betaler de laveste løbende omkostninger til realkreditinstituttet – det vil sige omkostninger, du som boligejer skal betale til realkreditinstituttet, når du låner penge af dem. Konklusionen er, at Totalkredit er billigst i samtlige otte lånesituationer.
KundeKroner gør lånet endnu billigere
Afgørende for, at Totalkredit er billigst i testen, er konceptet KundeKroner, som er en rabat på den bidragssats, du betaler, for at have et realkreditlån.