Hovedparten af de danske virksomheder er ganske optimistiske, når det kommer til den grønne omstilling. Det viser en temperaturmåling fra Sydbank, som også viser, at det særligt er de store virksomheder, der ser nye forretningsmuligheder.
Der kan efterhånden ikke være nogen tvivl om, at den grønne omstilling er et tema, som alle er nødt til at forholde sig til. Store dele af erhvervslivet står de kommende år formentlig over for en gennemgribende forandringsproces, som kan føre til anvendelse af nye, grønne teknologier, en bedre og mere effektiv udnyttelse af ressourcer og nye forretningsmodeller, der i højere grad imødekommer en forbrugeradfærd med fokus på det bæredygtige og klimavenlige.
Det kan være et stort benspænd i en tid, hvor virksomhederne i forvejen er udfordret på flere fronter, fx mangel på kapacitet, materialer og kvalificeret arbejdskraft. Men erhvervslivet er tilsyneladende ikke sådan at slå ud. Sydbank har hen over efteråret spurgt 271 virksomheder ind til den grønne omstilling. Her svarer 63 pct. af de adspurgte virksomheder, at de i høj eller nogen grad ser nye forretningsmuligheder i den grønne omstilling. Den grønne optimisme er størst blandt de store virksomheder med over 250 medarbejdere, hvor godt 85 pct. ser muligheder i en omstilling.
Vi har en forpligtelse
Det gør de også i Frode Laursen, en moderne logistikvirksomhed fra Vitten ved Aarhus med mere end 2.000 medarbejdere, 740 biler, 600.000 m2 lagerhoteller og aktiviteter i hele Norden og Europa. Virksomheden er en del af en branche, som udleder meget CO2, og det giver den et særligt ansvar for at handle, mener adm. dir. Thomas Corneliussen.
- Vi står lige nu midt i ganske store udfordringer i form af bl.a. kapacitetsmangel og mangel på kvalificerede medarbejdere. Men vi har en forpligtelse til også at tænke langsigtet og har derfor også fokus på både den grønne omstilling og vigtige områder som digitalisering og automatisering. I øvrigt oplever vi også, at kunderne – ikke mindst de store, multinationale selskaber – efterspørger flere bæredygtige løsninger, siger han.
Der er ingen tvivl om, at der både er udfordringer og muligheder i den grønne omstilling, fortsætter Thomas Corneliussen.
- Den helt store udfordring for os som transportvirksomhed er at finde alternative brændstoffer, der kan transportere det tunge gods. Vi venter alle på Power-to-X og elektriske lastbiler, men der vil gå en årrække, inden disse teknologier er udrullet og understøttet i en skala, så de dækker den tunge trafik. Mens vi venter, har vi besluttet at investere i andre alternative brændstoffer som HVO-biodiesel, der udleder mindst 88 % mindre CO2, og biogas, der udleder op til 100 % mindre CO2. På den måde kan vi allerede nu tilbyde vores kunder en væsentlig nedsættelse af deres CO2-aftryk – også selvom både den teknologiske udvikling og de politiske rammevilkår kan være udfordrende, siger han.
Tænker hele vejen rundt
Frode Laursen har et mål om at nedbringe selskabets CO2-udledning med 35 procent i 2030. Det skal blandt andet ske ved hjælp af grønnere lastbiler – fx er der investeret i 39 gaslastbiler – og et konstant fokus på at fylde bilerne bedre, optimere transportplanlægningen og motivere chaufførerne til en endnu mere brændstoføkonomisk kørsel. Desuden har Frode Laursen udviklet en ”Green Warehouse Vision”.
- I modsætning til hvad de fleste tror, så er det i høj grad i opførelsen mere end i den løbende drift, at et byggeri sætter CO2-aftryk. Så udover projekter omkring LED, belysning, varmepumper og solceller og anden grøn strøm, så er vores seneste logistikcenter i Eskilstuna, Sverige, opført efter helt nye standarder med en række nye og banebrydende tiltag i forhold til den grønne omstilling, siger Thomas Corneliussen.
Større behov for plantebaseret
Hos virksomheder med mellem 50 og 249 medarbejdere ser 83 pct. nye forretningsmuligheder i den grønne omstilling. En af dem er sønderjyske Naturmælk, for hvem den grønne omstilling er selveste eksistensgrundlaget. Det blev etableret af økologiske landmænd i 1994 ud fra mantraet, ”vi har ikke arvet jorden efter vore fædre, men lånt den af vore børn.” Derfor fylder kampen for klimaet naturligvis meget, fortæller adm. dir. Leif Friis Jørgensen.
- Den er en del af vores DNA, men den er faktisk også vores store udfordring. Vores forretning er jo baseret på animalsk produktion, og her vil vi ikke se de samme markante vækstrater som tidligere. Der bliver et større behov for plantebaserede fødevarer i fremtiden, og det er vi opmærksom på, siger han.
Derfor vil han i dag også hellere kalde Naturmælk en fødevarevirksomhed end et mejeri.
- Det er vores tankesæt nu, for vi skal have fundet ud af, hvordan vi forbliver en lige så stor del af fremtidens fødekæde som i dag. Der skal vi have modet til at bidrage til andet end kun den animalske produktion. Vi har jo landmænd, der producerer adskillelige andre afgrøder, og det er måske der, vi skal finde vores fremtidige vækst, mens vi fortsat vedligeholder mejeriet og finder markeder og udvidelsesmuligheder inden for den kategori, siger Leif Friis Jørgensen.
Det er vores bidrag
Naturmælk er også aktuel med en grøn strategiplan, som blandt andet indebærer at stoppe brugen af importeret soja og udskifte det med danskproduceret foder inden udgangen af 2022; at reducere energiforbruget med 25 pct.; og at øge biodiversiteten på gårdene. Dertil kommer investeringen i et mere energivenligt køleanlæg, som genbruger overskudsvarmen til varmtvandsproduktion, og at flåden af mælkebiler er blevet opgraderet.
- Vores nye strategiplan kombineret med grønne investeringer er vores bidrag til et bedre klima og en berettigelse til stadig at producere og konsumere mejeriprodukter, afslutter Leif Friis Jørgensen.
Læs flere artikler og analyser, som hjælper erhvervsledere til at træffe bedre beslutninger
