Verdensøkonomien er ved at rejse sig

Den globale økonomi er stadig i en dyb krise, men meget tyder dog på, at det værste er bag os. Investorernes fokus er flyttet til genåbning.

De finansielle markeder har været præget af optimisme den seneste tid. Optimismen har været drevet af gigantiske hjælpepakker, at COVID-19 nu er under kontrol i de fleste udviklede økonomier, og at økonomierne gradvist genåbner. Det bidrager til at bedre de økonomiske nøgletal, som stadig er horrible trods aktiemarkedernes buldrende fremgang.

De finansielle markeder oplevede i maj voldsomme udsving som understregning af den usædvanlige situation. Det gælder blandt andet olieprisen, som i en kort periode var negativ, fordi efterspørgslen ikke stod mål med produktionen, og investorer ville betale for at undgå at få leveret olie.

Oliemarkedet og amerikansk økonomi bevæger sig tilbage mod noget, som vi kendte før COVID-19. De amerikanske stater genåbner, og bilerne er verden over tilbage på vejene igen.

Flere end 40 millioner amerikanere mistede på lidt mere end en måned deres job, så fremgangen efter finanskrisen er stort set væk. 80 procent af de fyrede amerikanere anser dog deres fyring som midlertidig, hvilket indikerer, at den økonomiske genopretning kan blive kraftig.

Genopretning er, hvad aktieinvestorerne har sat næsen op efter. Indikationerne fra Danmark tyder på, at forbrugerne vil skrue forbruget op igen, men tal fra Kina vidner om tilbageholdende forbrugere.

Vi forventer dog en kraftig forbedring af økonomien, men den kan blive langsom. Vi skal sandsynligvis ind i 2022, før vi har indhentet det tabte.

Centralbankerne køber med arme og ben

Den amerikanske forbundsbank (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) har opkøbt obligationer i niveauer, der får tiltagene efter finanskrisen til at blegne. ECB har tidligt aflivet spøgelser fra gældskrisen, hvor vi oplevede rentestigninger i Sydeuropa.

Europa er hårdt ramt af krisen, særligt Sydeuropa. Situationen er ikke blevet bedre af, at politikerne i EU har haft svært ved at finde fælles fodslag.

Vi forventer, at EU-landene snart bliver enige om aftalen om fælles gæld og tilskud, som kan styrke euroen og give medvind til euroaktiverne på de finansielle markeder.

USA og Europa har introduceret kraftige finanspolitiske lempelser, så den offentlige gæld stiger voldsomt i mange lande. Det gælder også i Danmark og kan skabe forventning om, at der er en regning, der skal betales, og gælden skal nedbringes. Den forventning deler vi ikke, for højere gældsniveauer er ikke nødvendigvis et stort problem, så længe renteniveauet er lavt. Vi forventer snarere, at højere gæld og en aktiv finanspolitik er kommet for at blive, så pengepolitikken ikke længere er eneste cirkus i byen. Det signal giver optimisme hos investorerne.

Konfrontation med Kina og inflation kan true

Hjælpepakkerne er så store, at de har banket optimisme ind i investorerne. Vi kan håbe på, at den gode stemning fortsætter. Vi forventer også et stærkt comeback i den økonomiske vækst i andet halvår 2020. Optimismen kan stækkes af langsom genopretning og en mulig forværring i forholdet mellem USA og Kina. Det er der en betydelig risiko for, da Trump med svag amerikansk økonomi kan blive nødt til at finde en ekstern fjende i den amerikanske valgkamp.

Kraftig inflation i halen på hjælpepakkerne kan også true den gode stemning. Det vil sende renterne op, skabe alternativ til aktier og stække politikernes og centralbankernes muligheder for at understøtte økonomien og de finansielle markeder. Indtil videre giver COVID-19 dog flere prisfald end prisstigninger, så vi er ikke voldsomt bekymrede for det scenarie.

 

Artiklen er skrevet af Sydbanks cheføkonom Søren V. Kristensen og oprindelig trykt i Sydbanks magasin Investering, der udkom den 5. juni. 


Næste artikel