6 gode råd til at undgå indbrud i ferien

Sådan kan du sikre dit hus mod indbrud, mens du er på ferie.

Hvis du ikke har en tyverialarm installeret, er der heldigvis andre måder, du kan gøre for at sikre dit hus mod indbrud, mens du er på ferie. Her har vi samlet 6 hurtige tips, der er nemme at gå til, og som kan være med til at mindske risikoen for indbrud, når du ikke er hjemme.

Tip 1: Pas på din nøgle 

Du skal aldrig opbevare en ekstra nøgle under måtten, i blomsterkrukken ved døren eller i postkassen – tyvene kender nemlig godt gemmestederne.

Tip 2: Sørg for, at dine låse er sikre

Alle døre skal have mindst én god lås og gerne to, så skift gamle låse til nyere og mere sikre modeller.

Det kan også svare sig at sætte vindueslåse på dine vinduer – især hvis du har kældervinduer eller vinduer i stueplan, der ikke kan ses fra vejen.

Tip 3: Få hjælp til at tømme postkassen

Spørg din nabo, om de vil tømme postkassen, mens I er væk. Og hold pause med avisen eller bede om at få den omdirigeret - evt. til naboen som tak for hjælpen med at tømme postkassen.

Tip 4: Lad ikke dine redskaber ligge fremme

Du skal ikke lade værktøj og haveredskaber stå fremme, når du ikke er hjemme. Dem kan tyven nemlig også bruge til at komme ind i huset. Du skal sørge for, at værdigenstande som tablets, smykker og lign. ikke ligger, så de kan ses gennem vinduerne.

Tip 5: Brug tænd-og-sluk-ure

Skal du ud om aftenen? Så kan du få det til at se ud, som om der er nogen hjemme ved at have lyset tændt, fx ved at indstille tænd-og-sluk-ure. Har du udendørsbelysning, så sørg for at den er tændt – gerne styret af en bevægelsessensor, som lyser, når nogen nærmer sig bygningen.

Tip 6: Få hjælp til at få huset til at se beboet ud

Hvis du skal på ferie, kan det være en god ide at få en nabo til at holde øje med huset.

Hvis naboen hjælper med at tømme postkassen, bruger skraldespanden eller parkerer deres bil i din indkørsel m.m., så det ser ud til, at der er nogen hjemme hos jer.

Kilde: Alm. Brand

Se flere god råd om at forebygge indbrud her

Under punktet ”Sundhed, tryghed & risiko” kan du se, hvor stor risikoen er for indbrud på lige netop din adresse.


Næste artikel