Sydbank gør det trygt at kigge ind i fremtiden

Det var egentlig ikke fordi, Rikke Birch og Michael Høyer var på udkig efter en ny bank, men en forretningskontakt foreslog dem alligevel at tage et møde med en erhvervsrådgiver fra Sydbanks filial i Slagelse. Og det blev afgørende for deres skifte til Sydbank.

- Vi blev mødt med en gejst og en energi, der matcher vores egen, fortæller Rikke.

Michael Høyer og Rikke Birch ejer sæbefabrikken Respekt Danmark i Fårevejle, der har rundt regnet 20 ansatte. De overtog den gamle familievirksomhed i 2017 og producerer såkaldte private label produkter til rengøring og personlig pleje for en lang række danske og udenlandske virksomheder.

Rikke og Michael har siden overtagelsen især fokuseret på en mere bæredygtig produktion. Blandt andet ved at anvende emballage af genbrugsplast, og på at producere rengøringsprodukter, der både er Svanemærket og godkendt af Astma-Allergi Danmark.

Skiftet til Sydbank er sket af flere grunde:

- Fra starten har vi oplevet, at rådgiverne har sat sig ind i tingene - vi føler faktisk, at de forstår vores virksomhed og de problemstillinger, vi står med. Uanset om det er valuta-, erhvervs- eller leasingafdelingen, man taler med, så er de enormt gode til at læse op på vores forretning, inden vi sætter os til bordet og snakker nye tiltag.

Og så kører Sydbank i samme gear som Rikke og Michaels virksomhed.

- En fabrik som vores skal være omstillingsparat, og vi skal måske med kort varsel investere i nye produktionsmidler. Det kræver altså, at man har en bank, der selv er hurtig og fleksibel og kan hjælpe med finansiering. Det har Sydbank håndteret til et 12-tal. Og det føles faktisk mere som et samarbejde end som et traditionelt kunde/bank-forhold, siger Rikke.

Et andet afgørende parameter for Rikke og Michaels bankskifte er Strategikompasset – Sydbanks værktøj til at forudsige, hvilke muligheder og udfordringer virksomheden står overfor i de kommende år. Strategikompasset er en omfattende screening af virksomheden, baseret på budgetter, nøgletal og tidligere års regnskaber.

- Jeg er overrasket over, hvor meget indsigt det egentlig gav os, siger Michael.

- Med Strategikompasset kan vi se, hvor vi er henne om måske 3 år, hvis vi gør som vi gør nu, og hvad kan vi justere på for at gå i en anden retning. Med en virksomhed som vores, der gerne vil vinde markedsandele og rykke hurtigt, er Strategikompasset en fantastisk og seriøs mulighed for at få fokus. Så Strategikompasset var også en stærkt medvirkende årsag til, at vi skiftede til Sydbank, for det redskab kunne vi ikke få andre steder, siger han.

Når alt kommer til alt, så handler en god bankforbindelse rigtigt meget om tillid, også for Respekt Danmarks ejere.

- De har ikke lovet noget, de ikke kunnet holde. Og deres stærke engagement og interesse i vores virksomhed har holdt ved hele vejen. Det, at vi har fået en god bankforbindelse gør, at vi ikke bange for at kigge ind i fremtiden - vi er klar til at erobre større markedsandele, fordi vi ved, at vi har en god bank i ryggen, slutter Rikke Birch.

Om Sydbanks Strategikompas:

Sydbanks Strategikompas er et eksklusivt tilbud til erhvervskunder i Sydbank. Med udgangspunkt i de seneste årsregnskaber samt en 5 års budgetfremskrivning vurderes virksomhedens finansielle styrke.

Analysen bygger på virksomhedens forventninger indenfor cash flow, kapitalstruktur og værdiskabelse og belyser konsekvenserne af den valgte forretningsstrategi.

Med analysen får du:
• Et virksomhedstilpasset værktøj, der kan danne grundlag for virksomhedens finansielle beslutninger og jeres dialog med banken
• Konklusioner, der bygger på jeres egne forventninger
• En periodisk gennemgang af den valgte forretningsstrategi med beregninger af konsekvenser
• Et overblik over de finansielle konsekvenser af den valgte strategi
• Mulighed for at stressteste strategien på områder som vækst og marginer, arbejdskapital og investeringer

Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med din forretning


Næste artikel