Rentestigningen er næsten allerede forsvundet som dug for den ikke eksisterende forårssol.
I begyndelsen af december begyndte særligt de lange de danske renter at kravle i vejret, og fra begyndelsen af december til midten af februar var vi vidne til, at renten på en 10-årig dansk statsobligation blev mere end fordoblet.
Renten – og prisen på boliglån toppedede i februar
Renten toppede i midten af februar på omkring 0,85 procent. Bestemt ikke noget alarmerende højt renteniveau, men det gik alligevel hurtigt fra, at vi i begyndelsen af december havde en rente på 0,36 procent. Renterne steg blandt andet i kølvandet på store skattelettelser i USA og udsigt til en strammere pengepolitik fra den amerikanske forbundsbank (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB).
Det var også noget, der gav sig udslag i prisen på et boliglån. Udsvingene har været størst på lånene med den længste løbetid. Tager man et af de mest gængse danske boliglån, et 30-årigt realkreditlån med en rente på 2 procent og afdrag, så havde rentestigningen i midten af februar presset kursen ned under 96 fra et niveau over kurs 100.
Rentefald i marts rettede op på boligmarkedet
Men siden er udviklingen vendt endnu engang, og nu er kursen tilbage over 98 igen. Det betyder også, at noget af den modvind, der efterhånden var ved at mobilisere sig mod boligmarkedet i februar, efter renten var steget næsten uafbrudt siden december, nu er blevet mindre.
Hvorfor faldt renten igen?
I vores øjne kan de seneste ugers rentefald tilskrives flere forskellige faktorer. Eksempelvis har vi set større uro på aktiemarkederne end investorerne har været vant til gennem de seneste år. Det kan have fået nogle investorer til at søge mod obligationsmarkedet, og dermed presse renterne i nedadgående retning. Samtidig har vi set en afbøjning af særligt de europæiske nøgletal, hvor stemningen er dalet lidt blandt både virksomheder og forbrugere. I bedste fald et signal om, at opsvinget ikke bliver meget stærkere end nu og i værste fald et signal om, at opsvinget lakker mod enden. Vi mener dog helt bestemt, at den første fortolkning er den mest korrekte, men ikke desto mindre, er det også med til at retfærdiggøre et mindre rentefald.
Global handelskrise satte skub i rentefald
Det sidste skub i nedadgående retning for renterne stammer dog fra Det Hvide Hus. Trump er nu ved at indfri et af løfterne fra valgkampen ved at sætte handling bag sin protektionistiske retorik. Indtil videre er hans fokus særligt rettet mod Kina. Det skaber en begrundet frygt hos mange investorer om, at Verdens to største økonomier ender i en decideret og omfattende handelskrig og det skaber altså store rystelser på de finansielle markeder, hvor både aktier og renter falder. Også i Danmark, på trods af, at vi faktisk i første omgang er gået fri af de amerikanske toldmure.
Truslen om handelskrig kommer i første omgang boligejerne til gode
På den måde får de danske boligejere endnu en gave på ryggen af dårlige økonomiske nyheder. Alene frygten for en handelskrig kan dog også resultere i usikkerhed på boligmarkedet, og det er sjældent godt for priserne. Det er dog ingenting sammenlignet med, hvad der vil ramme dansk økonomi og det danske boligmarked, hvis den globale økonomi kommer ud i en decideret handelskrig. Indtil videre kan de danske boligejere dog glæde sig over, at renterne endnu engang falder.
