Negativ rente – hvad betyder det for dig?

Nyhed pr. 26. marts

Sydbank hæver indlånsrenten pr. 4. maj

Som følge af at Nationalbanken har forhøjet indskudsbevisrenten med 0,15 %-point til -0,60%, har Sydbank valgt at følge trop. Rentesatsen på privat- og erhvervskunders indlån stiger derfor fra -0.75 til - 0.60.

Forhøjelsen har virkning fra 4. maj 2020.

 

Vi trækker negative renter pr. 20 marts

Den 20. marts kan du for første gang opleve, at du får trukket negative renter fra din konto. 

Fra 6. januar 2020 ændrede vi nemlig rentesatserne, så du som kunde kan risikere, at du skal betale for at have penge stående i banken. Fra 4. maj tilpasser vi rentesatser og grænserne for Friholdelseskonti. 

Hvad betyder det for dig som kunde MED NemKonto i Sydbank?

Vi vil gerne sikre, at dit økonomiske råderum og din almindelige daglige økonomi berøres mindst muligt.

Har du din NemKonto hos os, kan du have op til 50.000 kr. stående på hver enkelt af dine almindelige konti – fx din madkonto, feriekonto og opsparingskonto – uden at du skal betale negativ rente. Og derudover kan du fra 1. maj have op til 250.000 kr. (indtil 1. maj 750.000 kr.) på en enkelt af dine konti*, uden at du skal betale negativ rente. Den kalder vi din Friholdelseskonto. 

Har du flere penge stående, gælder der en årlig negativ rentesats på p.t. -0,75 % (fra 4. maj 2020: -0,60 %), for den del af beløbet der overskrider grænsen.

Private Banking-kunder er p.t. ikke omfattet af kravet om NemKonto..

*Pensionskonti, prioritetsindlånskonti og andre former for særlige indlån kan ikke anvendes som Friholdelsesko

Se filmen, og bliv klogere på, hvad negativ rente betyder for dig og din daglige økonomi. 

Hvad betyder det for dig, som IKKE har NemKonto i Sydbank? 

Har du ikke din NemKonto i Sydbank, gælder der fra 4. maj 2020 en årlig negativ rentesats på p.t. -0,60 % for hele dit indestående i banken (indtil 4. maj er satsen -0,75 %, og grænsen for at betale negativ rente 50.000 kr.). Det gælder dog ikke for dine pensionskonti – se nedenunder.

Har du en pensionsopsparing?

Pensionskonti bliver behandlet ligesom andre konti – men med enkelte forskelle. Du kan have op til 50.000 kroner stående, mens du indbetaler. Har du flere penge stående, gælder der en årlig negativ rentesats på p.t. -0,75 % (fra 4. maj 2020 -0,60 % ), for den del af beløbet der overskrider grænsen.

Se filmen, og bliv klogere på, hvad negativ rente betyder for din pensionsopsparing i Sydbank. 

 

Send din pension på arbejde

Hvis du har en pensionskonto, kan det i langt de fleste tilfælde bedst betale sig at investere. Lige fra du starter opsparingen, og til der kun er få år tilbage af udbetalingen.

Hvis du fx investerer din pensionsopsparing i puljer via Sydbanks Bankvalg, er du sikret en professionel investeringspleje, samtidig med at hele saldoen er fritaget for negativ rente under både opsparing og udbetaling.

Er du ved at få din pension udbetalt?

Hvis du lever af dine pensionsmidler, kan du have op til 100.000 kroner stående på din pensionskonto. På den måde kan du bedre planlægge din økonomi som pensionist. 

Få svar på dine spørgsmål

Hvornår skal du første gang betale negativ rente?

Ændringen trådte i kraft 6. januar 2020. Den 4. maj tilpasser vi rentesatsen og grænsen for, hvornår du skal betale negativ rente. 

Fremover vil din rente blive tilskrevet fire gange om året. Næste gang, vi tilskriver renten, er den 20. marts 2020 eller den 31. marts 2020 – afhængigt af din kontotype. Kontakt din rådgiver eller Sydbank Direkte på 70 10 78 79, hvis du vil vide mere.

Er alle konti i banken er omfattet af negativ rente?

Nej, det er de ikke.

Konti til børn (Rasmus Klump Konto, Skolekonto og Startjobkonto) samt børneopsparing og børnebørnskonti er ikke omfattet af ændringen. Det er konti til vores unge kunder mellem 18 og 29 år heller ikke (18/29 Konto, 18/29 Budget og 18/29 Opsparing).

Desuden er forskellige former for midlertidige konti, som fx bruges i forbindelse med byggesager (fx deponeringskonti eller byggekonti) heller ikke omfattet af ændringen. 

Se oversigten over konti, der er omfattet af negativ rente, her – eller kontakt din rådgiver eller Sydbank Direkte på 70 10 78 79, hvis du vil vide mere.

Hvordan finder jeg ud af, hvilken konto der er min Friholdelseskonto, hvor jeg må have op til 250.000 kr.? Og kan jeg ændre den til en anden, hvis jeg ønsker det?

Det er som udgangspunkt den konto, der havde den højeste saldo ved udgangen af november, som er valgt som din Friholdelseskonto. Men du kan naturligvis vælge en anden konto, hvis du hellere vil det.

Kontakt Sydbank Direkte på 70 10 78 79 på hverdage mellem kl. 9 og 16, så hjælper vi dig med at få det ændret. 

Sådan finder du din Friholdelseskonto i NetBanken

Tjek dine renteoplysninger i NetBanken

  1. Klik på ”Konto- og depotoverblik”
    Vælg en konto
    Klik på det lille ”i” – i cirklen til højre for beløbet
    Vælg ”Renter”

Under "renter" kan du se oplysning om rentevilkår, bl.a. hvor stor en del af beløbet der er friholdt

Tip: Typisk er din Friholdelseskonto den konto, der har flest penge stående. 

Kan jeg trække negative renter fra i skat?

Ja, det kan du. Vi sørger naturligvis for indberetningen til Skatteforvaltningen.

Kan jeg oprette en ekstra konto, hvor jeg kan spare op til børnenes konfirmation og efterskoleophold? 

Ja, naturligvis, hvis du har et reelt behov for en ekstra konto, opretter vi en ny til dig.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at finde en løsning, er du meget velkommen til at kontakte din rådgiver eller Sydbank Direkte. Vi sidder klar til at hjælpe dig alle dage kl. 8-20.

Kontakt os


Næste artikel