Alle Sydbanks kunder har en personlig rådgiver

Den personlige relation er en mærkesag for Sydbank. Og relationen bliver af mange kunder oversat med personlig rådgivning, tilgængelighed, service og faglig viden. 

Da kundetilfredshed er noget, der ligger Sydbank på sinde, har knap 150.000 Favorit- og Favorit 3-kunder fra Sydbank Direkte nu fået tilknyttet en personlig rådgiver i deres lokale filial. Kunder, der foretrækker digital rådgivning, kan i stedet vælge at blive kunder i Sydbanks nye digitale bank Rådgivning Online

Er du Favorit- eller Favorit 3-kunde modtager du en e-mail eller brev. Her kan du se, hvilken filial du fremover er tilknyttet. Hvis du hellere vil være kunde i en anden filial, fx tættere på din arbejdsplads, kan det også lade sig gøre. 

Ikke alle rådgivere er helt på plads. Du vil derfor kunne se navn og kontaktoplysninger på din rådgiver i din Netbank og Mobilbank, under ”Kontakt”, lige så snart det er på plads. Ring på 70 10 78 79, hvis du har spørgsmål. 

Foretrækker du digital rådgivning?

Ønsker du som kunde at fortsætte med at klare bankforretningerne online, kan du i stedet blive kunde i Rådgivning Online – vores nye digitale filial med 35 kunderådgivere. 

Her kan du tale med en rådgiver alle ugens dage kl. 8-20. Du kan få rådgivning om store og små bankforretninger – helt som i en fysisk filial, ligesom filialen har tilknyttet specialister indenfor bolig, pension og investering. 

Rådgivningen foregår som netmøder eller over telefonen – og du kan holde møde med en rådgiver i hele åbningstiden. Mange foretrækker at gøre det med et opkald til deres rådgiver på skæve tidspunkter, hvor der er mere tid og ro til ting, der rækker ud over dagligøkonomien, fx store beslutninger som køb eller salg af bolig. Den mulighed kan du nu vælge i Rådgivning Online. 

Læs mere om Rådgivning Online – Sydbanks digitale filial

Få hjælp i Kundeservice alle dage kl. 8-20

Som kunde kan du som hidtil få hurtig hjælp til betalinger, kort eller konti og lignende hos Kundeservice.

Ring på 70 10 78 79 – alle dage mellem kl. 8 og 20. 

 

Spørgsmål og svar

Hvad betyder ændringen for mig som kunde,?

Du vælger selv, om du vil have en fast rådgiver i en filial, der ligger tæt på, hvor du bor eller arbejder, eller om du vil benytte dig af Rådgivning Online, hvor du kan få samme rådgivning som i filialerne alle dage mellem kl. 8 og 20 – også i weekenden.

Hvad mener I med, at jeg får en personlig rådgiver?

Du får en fast rådgiver, som du kan ringe direkte til, og som du kan kontakte i din Netbank eller Mobilbank. 

Hvis jeg bliver kunde i den digitale filial, får jeg så også en personlig rådgiver der?

Hvis du bliver kunde i vores nye digitale filial, kan du få fat i en rådgiver eller holde møde, både på hverdage og i weekenden mellem kl. 8 og 20. Derfor arbejder vores rådgivere i teams, så du altid kan få fat i en rådgiver, der er inde i din økonomi. 

Hvordan kommer jeg i kontakt med banken?

Du kan altid ringe til os på 70 10 78 79. Når du er tilknyttet en afdeling og en rådgiver, kan du ringe direkte til din rådgiver. 

Hvis jeg bliver kunde i den digitale filial, slipper jeg så for at betale kundegebyr?

Kundegebyret dækker de udgifter banken har, og som vi ikke får dækket gennem andre indtægter. Det ændres der ikke ved.


Næste artikel