Har vi råd til at leve livet hele livet?

Befolkningerne i verden bliver ældre. Mange lande står over for et aldersboom, hvor de ældre bliver endnu ældre, og hvor der forholdsmæssigt bliver flere ældre end yngre. Det gælder også i Danmark. Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og -politik ved Syddansk Universitet, forklarer her, hvorfor vi oplever et ældreboom, og især hvad det betyder for økonomien – privat og i samfundet.

Vi lever længere og længere, og alt tyder på, at det er en udvikling, der fortsætter. I mange år har vi set en tendens, der viser, at den gennemsnitlige levealder stiger med 2-3 måneder om året uafhængigt af vores livsstil, og hvad der ellers kan påvirke os. Professor Kjeld Møller Pedersen, som i mange år både har forsket i og skrevet bøger om sundhedsøkonomi, nuancerer billedet.

”Ældrebefolkningen får det generelt bedre. Sammenligner man eksempelvis en 70-årig i 2019 med en person, der var 70 i mit eget fødeår, 1949, er den fysiske funktionsevne blevet langt bedre. I det hele taget er den overordnede sundhedstilstand markant forbedret. Det betyder, at rigtig mange kan se frem til en god alderdom”, forklarer han.

Professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitiik ved Syddansk Universitet. Han forsker bl.a. i beslutningsprocesser i sundhedsvæsenet, syge- og sundhedsforsikringer og værdisætning af sundhed,

Professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitiik ved Syddansk Universitet. Han forsker bl.a. i beslutningsprocesser i sundhedsvæsenet, syge- og sundhedsforsikringer og værdisætning af sundhed,

Det koster penge at leve godt længe

En af de positive konsekvenser ved den senere aldring er altså, at ældrebefolkningen får det bedre. Med udsigten til at skulle finansiere en forholdsvis lang alderdom med økonomisk råderum til også at leve livet er det nærliggende at spørge Kjeld Møller Pedersen, om vi i højere grad end tidligere bør sikre os selv økonomisk for at polstre os til alderdommen. ”Svaret er ja. Intet tyder på, at grundbeløbene i folkepensionen bliver sat væsentligt op. Med den relativt lange pensionsalder, vi vil se, kan man tage et eksempel. Går man i dag på pension som 65-årig, vil man ifølge statistikken have ca. 20 år mere at leve i. Og der skal altså nogle penge til for at holde i 20 år”, forklarer han.

Tag tidligt ansvar

For mange yngre mennesker kan pensionsalderen virke abstrakt; som noget, der ligger så langt ude i fremtiden, at det ikke er nødvendigt at tænke på det lige nu. For der er andre og langt mere relevante ting at bruge pengene på, når man er i en fase af livet, hvor man etablerer sig med bolig, børn og bil. Prioriteterne ligger naturligt nok andre steder, men faktum er ifølge Kjeld Møller Pedersen, at vi samfundsmæssigt går en stram økonomisk fremtid i møde, hvis udviklingen med stigende aldring fortsætter. Derfor kan det godt betale sig at se langsigtet på tingene for at skabe sig selv en alderdom med økonomisk råderum.

I takt med, at Danmarks gennemsnitsalder stiger, stiger nemlig også udgifterne til blandt andet sundhed. Det skaber en lang række dilemmaer om prioriteter, og hvordan vi skal komme rundt om aldringen. I 2019 har det danske sundhedsvæsen fået tilført 1 milliard kr. ekstra i den årlige økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner. Den offentligt finansierede del af sundheds-væsnet koster omkring 120 milliarder kr. om året, så omregnet i procent svarer det til under 1 %. Da den stigende aldring alene koster et sted mellem 0,65 % og 1 % på budgettet per år, bliver pengetilførslen ædt op af den demografiske udvikling. Derfor betyder den aldrende befolkning rigtig meget for den danske sundhedsøkonomi.

Den anden side af aldersboomet

Når forskerne taler om et aldersboom i befolkningerne rundt om i verden, handler det ikke alene om, at vi lever længere. I store dele af verden vil en aldrende befolkning komme til at præge fremtiden, fordi der ganske enkelt bliver født færre børn. De bagvedliggende årsager til de lave fødselstal er dog forskellige fra land til land, og for at illustrere dem bruger Kjeld Møller Pedersen Asien som eksempel.


”Kinas etbarnspolitik betyder, at antallet af yngre borgere har været langt lavere end antallet af borgere i andre aldersklasser. Derfor får vi her en stigende gennemsnitsalder. Japan står over for et af de allerstørste aldringsproblemer. Her er hovedforklaringen den samme som så mange andre steder, at evnen til at kontrollere børnefødsler er taget til på grund af prævention. Men også samfundsudviklingen har gjort, at unge kvinder viger tilbage fra at få børn, fordi de har fået højere uddannelser”, forklarer han.

Kinas etbarnspolitik betyder, at antallet af yngre borgere har været langt lavere end antallet af borgere i andre aldersklasser. Derfor får vi et stigende gennemsnitsalder.

Kinas etbarnspolitik betyder, at antallet af yngre borgere har været langt lavere end antallet af borgere i andre aldersklasser. Derfor får vi et stigende gennemsnitsalder.

Lave fødselstal giver høj gennemsnitsalder

For at en befolkning kan reproducere sig selv, arbejder man med en norm, der siger, at en kvinde i den fødedygtige alder helst i gennemsnit skal føde 2,1 barn. Fødselsraten i Danmark er omkring 1,7-1,8 barn pr. kvinde. I lande som Spanien og Italien er den endnu lavere, da kvinderne her kun føder omkring 1,6 barn i gennemsnit. ”Sådanne fænomener gør, at vi har aldringen. Når fødselstallet ikke følger med, vil det smitte af, fordi der gradvist vil komme forholdsmæssigt flere ældre. Herudover er aldringen i disse år forstærket af fødselsboomet efter 2. verdenskrig, hvor både Danmark og andre lande har store generationer, som i dag er omkring 70 år gamle”, forklarer Kjeld Møller Pedersen.

Længere på arbejdsmarkedet, men hvordan?

En aldrende befolkning har stor indvirkning på arbejdsmarkedet, der som konsekvens vil mangle arbejdskraft og dermed også skatteindtægter til at finansiere den offentlige sektor. ”I dansk sammenhæng har man forsøgt at løse problemet med efterlønsreformen, hvor vi har flyttet aldersgrænserne. Vi begynder også at se konsekvenserne af, at vi løfter pensionsalderen. Og det er alt sammen for at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. I Danmark forholder det sig faktisk sådan, at havde vi ikke fået indvandring, ville vi i dag have stået med en markant mangel på arbejdskraft”, forklarer Kjeld Møller Pedersen.

Hvor mange år skal vi spare op til at leve i?

Hvor højt er det realistisk, at pensionsalderen kommer op? Kjeld Møller Pedersen mener, at netop det spørgsmål er et område, vi ikke har taget nok op til diskussion. ”Som pensionsalderen er regnet ud, vil en person, som i dag er i slutningen af 30’erne, skulle arbejde, til han eller hun er 74 år. Men en murer med fysisk arbejde hele livet kan ikke nødvendigvis holde så længe som en person, der i et helt liv har siddet på en stol. Så der er en udfordring i at få en debat om, hvor lang tid vi kan udstrække pensionsalderen og diskutere, om der kan skabes nogle rammer, som gør det muligt at trappe ned på fornuftig vis. Langtfra alle vil kunne klare den høje pensionsalder, så man kan jo fremover spørge sig selv, om man bør lave differentierede løsninger?”, afslutter han.

Facts om aldring

I hvilken aldersgruppe er der størst vækst i Danmark?

Der er markant vækst i gruppen 65+, men men vi vil se den største vækst i 80+.

Bliver vi endnu ældre?

Den gennemsnitlige levealder stiger med 2-3 måneder om året uafhængigt af livsstil.

Hvorfor har Japan en af verdens længstlevende befolkninger?

Undersøgelse har sammenlignet japanere i USA med japanere i Japan, og de viser, at det især skyldes den japanske kost.


Næste artikel