Er det nu, du skal omlægge dit lån?

Om omlægning er aktuelt for dig, kommer blandt andet an på størrelsen af din restgæld, din tidshorisont i boligen og ikke mindst, hvilken rente du har på dit nuværende lån: Jo større restgæld, længere løbetid og højere rente, desto større sandsynlighed er der for, at en ændring af lånet kan betale sig.

Kan det betale sig for dig at omlægge dit eksisterende lån?

Hvis du har et realkreditlån i din bolig med en fast rente på 2 % eller mere, kan det være aktuelt for dig at lægge lånet om til et lån med en lavere rente. Det kan blive billigere for dig her og nu, hvor du kommer til at betale mindre for dit lån. Og når renten stiger, kan du skære noget af restgælden på lånet af ved at lægge det om igen.

Som tommelfingerregel gælder, at jo større restgæld, længere løbetid og højere rente, desto større sandsynlighed er der for, at en ændring af lånet kan betale sig.

Hvilket lån skal du vælge?

Kurserne på de lave, fastforrentede lån svinger meget. Som udgangspunkt skal du vælge et lån med en kurs så tæt på 100 som muligt. Hvis kursen på et lån er nede på 95 eller 96, skal du være opmærksom på, at din restgæld kan stige så meget, at en omlægning måske ikke kan betale sig.

Fordele ved et lån med en lav rente

Du får flere fordele ved at have en fast lav rente, fx:

  • En historisk lav fast rente i alle de år, du har dit lån
    Gode muligheder for at reducere din restgæld, når renten stiger
    Mulighed for op til 10 års indledende afdragsfrihed

Se Sydbanks låneanbefaling

Skal dit lån refinansieres?

I forbindelse med refinansiering af dit lån, skal du være opmærksom på, at der også findes alternative muligheder. Med det nuværende renteniveau kan du optage et lån med fast rente resten af lånets løbetid. Det er et attraktivt alternativ, da du dermed sikrer dig en fast lav rente og bedre muligheder for at reducere din restgæld, hvis renten stiger.

Ønsker du stadig et variabelt forrentet lån, kan det være en god idé at sikre dig en længere rentebinding. Med et 5-årigt rentetilpasningslån kan du låse en lav rente de næste fem år. Ydelsen med et 5-årigt lån er mere eller mindre den samme, som på et 1- eller 3-årigt rentetilpasningslån.

 

Få rådgivning om dine muligheder

Er du i tvivl om, hvilket lån du skal vælge, og om det kan betale sig at omlægge dit eksisterende lån, så kontakt din rådgiver eller Sydbank Direkte på 70 10 78 79.

Få et hurtigt overblik over dine muligheder med Totalkredits app

Med Totalkredits gratis app kan du få et hurtigt overblik over dine muligheder. Du kan hente appen der, hvor du plejer at hente dine apps.

 


Næste artikel