Vores kunder giver Sydbanks Mobilbank-app 4,6 stjerner ud af 5.
Nu får de kunder, der bruger banken via vores hjemmeside, den samme gode løsning.
Fra 13. august og en måned frem ruller vi vores nye netbank ud, så det fremover vil være ligegyldigt, om du går i banken via vores hjemmeside eller i appen. Funktionerne vil være præcis de samme – den eneste forskel, du vil opleve, er, at billedet tilpasser sig til størrelsen af den skærm, du sidder med.
Første gang i den nye netbank
Når du første gang logger på, efter du har fået den nye netbank, vil du blive bedt om at skrive under på Regler for brug af Sydbanks Netbank og Mobilbank.
Derudover skal du tage stilling til et markedsføringssamtykke, hvis du ikke allerede har gjort det. Med samtykket vil vi kunne give dig direkte besked om tilbud og muligheder, der er relevante for din økonomi.
Flere funktioner på vej
Vi har lyttet til vores kunder, og derfor arbejder vi fortsat på højtryk for at gøre den nu fælles net- og mobilbank endnu bedre. Der er bl.a. et Betalingsservice-overblik på vej og en sorteringsfunktion i Indbakken, som Netboks har skiftet navn til i den nye løsning.
Vi er også i gang med at gøre budget-funktionen endnu bedre. Det er vi ikke helt i mål med endnu, så derfor vil du via din nye netbank fortsat kunne gå i den gamle netbank og bruge dit budget. Når den gamle netbank på et tidspunkt lukker, vil der være mulighed for at trække budgettet ud inden.
Få et kig ind i det nye netbank i videoen her
Læs mere om Sydbanks Net- og Mobilbank
Få hjælp til Net- og Mobilbank