Mød Simon, der har sat hak ved den første drøm fra bucketlisten

2.050 unge danskere har indtil videre sendt deres bucketliste med drømme til Sydbank. Én af dem er Simon Gylling Madsen, som i sommerferien kunne sætte hak ved det første ønske på sin bucketliste: at bestige Kilimanjaro. I denne artikel deler vi hans historie, så du kan få inspiration til, hvordan du kan forfølge dine drømme.

Simon Gylling Madsen var desværre ikke en af de tre heldige vindere, der indtil nu er fundet i Sydbanks bucketliste-konkurrence, som kører indtil den 4. januar 2019. Men det har ikke afholdt ham fra at forfølge sin bucketliste med drømme. Den 20. juli 2018 rejste Simon Gylling Madsen og hans kammerat Michael Hansen til Tanzania. Her skulle de udleve deres fælles drøm om at bestige Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro.

- Det har været på min personlige bucketliste i lang tid. Jeg ville gerne prøve noget anderledes og ønskede at få en oplevelse, der både omfavnede naturen, den fysiske aktivitet, og det at komme lidt væk fra dagligdagen. Forhåbningen var derudover, at jeg kunne cleare hovedet og give plads til at tænke lidt over livet, fortæller Simon, der til daglig arbejder som gymnasielærer i Vejle.

Oplevelsen var alle pengene værd

Simon og Michaels rejse varede i alt 17 dage: Syv dages bestigning af Kilimanjaros 5.895 meter, to dages safari og seks dages badeferie på Zanzibar. Med andre ord var det en rejse, som ikke var helt billig. Men spørger man Simon, var oplevelsen alle pengene værd.

- Vi var begge så privilegerede, at vi havde en god opsparing, vi kunne trække på. Og selvom rejsen gjorde et godt indhug i opsparingen, så var det helt klart alle pengene værd. Det var på alle måder en uforglemmelig oplevelse, fortæller Simon.

Få hjælp til at gøre dine drømme til virkelighed

Det er ikke alle, der som Simon og Michael har haft mulighed for at spare nok op til at føre deres drømme fra bucketlisten ud i livet. Ifølge Sydbanks ungrådgiver Claus K. Jensen er det en god idé at tage banken med på råd, hvis du gerne vil have hjælp til at gøre dine drømme til virkelighed.

- Som 18/29-kunde i Sydbank får du mange fordele, der gør det nemmere og lidt sjovere at holde styr på pengene og få råd til flere oplevelser. Med afsæt i din økonomi, dine behov og dine drømme kan vi fx hjælpe dig med at opsætte en gratis opsparingskonto, vi kan se nærmere på dine muligheder for at skabe mere luft i dit daglige budget eller give dig nye input til, hvordan du kan få dine penge til at vokse igennem investering.

Spørger man Simon, er der særligt én ting, som han ikke var klar over, at Sydbank kunne hjælpe med:

- Det var faktisk, først efter vi kom hjem fra vores rejse, og jeg snakkede med en rådgiver fra Sydbank, at jeg fandt ud af, at jeg som 18/29-kunde i Sydbank kunne have fået en billigere rejseforsikring igennem mit Mastercard Ung Debit.

Har du sendt os din bucketliste?

Den 4. januar 2019 finder vi en ny vinder af Sydbanks bucketliste-konkurrence. Udfyld din personlige bucketliste på sydbank.dk/1829/bucketlisten og vær med i konkurrencen om 10.000 kr., så du kan komme et skridt tættere på din drøm. Du er også altid velkommen til at kontakte Sydbank DIrekte Ung, så I sammen kan se på, hvordan dine drømme kan blive til virkelighed.

Kontakt Sydbank Direkte på: 70 10 18 29 eller på ung@direkte.dk. Du kan også læse mere om dine fordele som 18/29-kunde i Sydbank på sydbank.dk/1829.


Næste artikel