Konsekvenserne af den russiske invasion spreder sig som ringe i vandet, og danske virksomheder er allerede ramt fra flere sider.
Næppe er Danmark kommet ud af corona-nedlukning og restriktioner, før en ny og alvorlig krise trænger sig på. Den 24. februar gik russiske styrker til angreb på Ukraine, og det skabte straks usikkerhed i store dele af verden.
Krigen påvirker i særlig grad danske virksomheder med direkte relation til Rusland og Ukraine. Det er dog et mindretal af virksomheder, der enten eksporterer til eller har et datterselskab i et af de to lande. Den største påvirkning stammer fra de afledte effekter af krigen og fra den økonomiske isolering af Rusland.
- Den største trussel for dansk økonomi og danske virksomheder er uden tvivl de voldsomt stigende energi- og råvarepriser, siger cheføkonom Søren Kristensen.
Siden Ruslands invasion af Ukraine er olie og især naturgas steget voldsomt, som det fremgår af figur 1. Det er vanskeligt at forudsige prisudviklingen, da den er afhængig af politiske beslutninger. Energipolitik er i den grad blevet til sikkerhedspolitik.
Figur 1: Dollars per tønde (olie) og dollars per MWh (naturgas)
Blandt de energitunge brancher er fødevarer, beton, plast, kemikalier, medicin og metal. Virksomheder i disse brancher bliver ekstra hårdt ramt. Heldigvis er danske virksomheder meget energieffektive, og derfor gør prisstigningerne mere ondt på konkurrenterne i udlandet.
Ud over energi er Rusland en stor eksportør af råvarer som nikkel, jern og stål. Desuden står Rusland og Ukraine for en stor del af verdens eksport af hvede og majs. Krigen og sanktionerne har medført, at disse råvarer er steget voldsomt i pris.
De danske virksomheder var i forvejen presset af meget høje omkostninger, og nu kommer denne ekstraregning oveni. Den er de i gang med at sende videre til forbrugerne, som vil opleve yderligere prisstigninger i den kommende tid.
Hvordan reagerer den europæiske centralbank?
Et andet centralt element er inflationen. Den var allerede steget til et meget højt niveau før krigen. I februar steg inflationen i eurozonen helt op til 5,8 pct. – det højeste niveau vi har set i euroens levetid.
Høj inflation vil normalt medføre rentestigninger. Centralbankerne fastsætter styringsrenten med øje på både økonomisk vækst og inflation. Det er dog ikke givet, at den europæiske centralbank, ECB, sætter renten op denne gang.
- Vi kan ikke være sikre på, hvordan ECB reagerer på den høje inflation. Krigen vil have en afdæmpende effekt på økonomierne, og det kan mindske behovet for rentestigninger. Omvendt er det ikke uden risiko at vente med at sætte renten op. Hvis inflationen virkelig spreder sig, så kan det i stedet betyde, at man senere skal stramme meget hurtigere og hårdere end ellers, siger Søren Kristensen.
Figur 2 viser udviklingen i renter på korte og lange realkreditobligationer. Renterne på de lange obligationer er steget i takt med inflationen. Pilene indikerer forventninger om fortsat stigende lange renter og om svagt stigende korte renter.
Figur 2: Renter på korte og lange danske realkreditobligationer i procent
Dansk økonomi i fin form
Søren Kristensen forventer, at dansk og europæisk økonomi også vil vokse i år – på trods af betydelig modvind. Væksten bliver knap så høj som i 2021, men dansk økonomi vil vokse med 2,5 pct. og europæisk økonomi med 2,2 pct. Den økonomiske vækst er dog meget afhængig af beslutninger i Washington, Bruxelles og Kreml.
- Stigende omkostninger, mangel på arbejdskraft, høj inflation, stigende renter og udfordringer på fragtmarkedet udgør den modvind, virksomhederne skal bevæge sig frem i. Heldigvis er dansk økonomi og danske forbrugere i fin form, siger Søren Kristensen.
Danske virksomheder rammes altså fra flere side, og lige nu er situationen usikker og uforudsigelig. Uvisheden i sig selv udfordrer også virksomhederne.
Finansiel sparring med din rådgiver
I en tid med stor usikkerhed er det en fordel at kende virksomhedens økonomiske råderum og evne til at håndtere forskellige økonomiske scenarier. Sydbank anbefaler, at du får en finansiel sparring med din rådgiver. I sparringen kan fx en scenarieanalyse give dig klarhed over, hvad forskellige beslutninger og skiftende forudsætninger får af konsekvenser.
Du får på den måde et overblik, som giver dig et godt udgangspunkt for at afveje dine muligheder og træffe de rigtige beslutninger om din virksomheds udvikling.
Du kan få finansiel sparring ved at henvende dig til din rådgiver.
Læs flere artikler og analyser, som hjælper erhvervsledere til at træffe bedre beslutninger
