Af Cheføkonom, Søren Kristensen
Tlf. +45 74 37 44 71 • s.kristensen@sydbank.dk
Både virksomheder og forbrugere kan i øjeblikket se til med dybe panderynker, mens en energikrise er ved at materialisere sig. Olieprisen stiger og gaspriserne er på det nærmeste eksploderet. Det er særligt udtalt i Europa, hvor det vil gøre ondt på virksomhederne, når det bliver dyrere både at producere og fragte varerne. Det vil trække i retning af højere priser til forbrugerne. Hvor meget det bliver vil blandt andet afhænge af konkurrencen i de enkelte brancher. Her står danske virksomheder med gode kort på hånden. Det er ikke fordi det ikke gør ondt på de danske virksomheder, det gør bare mere ondt på de andre.
Energimarkedet er ramt af noget nær den perfekte storm – eller rettere – mangel på samme. Vi har nemlig haft en vindstille sommer, der har efterfulgt en kold vinter. Det betyder, at der har været mangel på både elektricitet og gas. Særligt mangel på gas kan blive en reel udfordring, da man nu har meget små lagre i Europa og vi først for alvor er på vej ind i den kolde periode, hvor forbruget af gas er størst. Det kan i værste fald sætte nogle lande i et ubehageligt dilemma mellem at holde produktionen kørende og boligerne varme. Vi ser allerede, at man nogle steder i Kina har reduceret produktionen på fabrikkerne som følge af mangel på kul og gas.
Udsigterne har fået priserne på gas til at stige til et niveau, hvor det med de nuværende priser, for en gennemsnitlig dansk familie med gasfyr, byder på en årlig ekstraregning på 9.000 kroner sammenlignet med 2020. Det er altså ikke småpenge og det mærker mange virksomheder na- turligvis med langt større beløb end husholdningerne. Vi har beregnet os frem til, at de nuværende brændstofpriser giver en årlig ekstraudgift per lastbil på omkring 175.000 kroner.
Figur 1: Gaspris, kr. pr. mWh (ugentligt gennemsnit)
Priserne på flere typer energi er steget kraftigt, mens prisen på gas nærmest er eksploderet.
Der er dog store forskelle på, hvor hårdt de stigende energipriser rammer virksomhederne i det enkelte. Både fordi der er forskel på, hvordan industrien er sammensat, men også i for- hold til, hvor energieffektive virksomhederne er. Set med danske briller kan vi glæde os over, at vi på begge parametre er forskånet sammenlignet med mange andre.
Figur 2 viser, hvor meget energi (målt i kilo olieækvivalenter) virksomhederne bruger på at skabe en euro i værdi. Her kan man se, at Danmark nyder godt af sammensætningen af industrien, hvor medicinalsektoren eksempelvis skaber meget værdi for et beskedent forbrug af energi. Figuren viser dog også, at danske virksomheder, selv når man korrigerer for sammensætningen af virksomheder, har en lavere energiintensitet end stort set alle andre.
Figur 2: Energiintensitet med og uden strukturkorrektion (2019)
De danske virksomheder er bedre til at vride værdi ud af energien end de fleste andre. Det giver en stor fordel i den nuværende situation.
Netop derfor bliver stigende energipriser faktisk en konkurrencefordel for danske virksomhe- der. Vi er simpelthen mindre afhængige af energien end man er i mange andre lande. Det er altså ikke fordi det ikke gør ondt på de danske virksomheder med højere priser, det gør bare mere ondt på de andre. Derfor er den nuværende situation faktisk med til at styrke den danske konkurrenceevne.
Det hænger også sammen med, hvor høje priserne på energi er i de enkelte lande. Men også her kan Danmark glæde sig over, at priserne er under gennemsnittet. Men det har selvfølgelig også betydning, hvilke typer energi man selv producerer. Her er Frankrig f.eks. forskånet for de værste konsekvenser af gasmangel, da de selv har en betydelig produktion af atomkraft. Det er nemlig ikke sådan, at vi ikke bliver ramt herhjemme. Her stammer mere end 45 procent af industriens energiforbrug fra gas.
ur 3: Industriens energikilder, procent
Gas udgør en stor del af industriens energiforbrug.
Det kan også give mening at dykke ned i hvilke brancher, som står for skud. Det kan man gøre ved at kigge på, hvilke brancher der bruger mest energi. Her kan man se, at fødevaresektoren, plast-, glas- og betonindustrien er nogle af de steder, hvor regningen bliver størst. Omvendt kan det også være her, at man mærker den største forbedring af konkurrenceevnen.
Det må siges at være et klassisk eksempel på, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.
Få indsigt i flere artikler og analyser
