Gør indsigelse i god tid for at få pengene til din aflyste rejse tilbage

Vi oplever, at en del rejsearrangører og flyselskaber trækker sager om erstatning for aflyste rejser i forbindelse med Corona-pandemien i langdrag for i sidste ende at afvise erstatning eller tilbyde en voucher eller erstatningsrejse.

Har du købt rejsen med betalingskort, og ønsker du at sikre kontant erstatning, er det en god ide at gøre indsigelse til Nets for at få tilbageført beløbet. Det skal ske hurtigst muligt og gerne indenfor 4 uger efter afrejsedato. Går du glip af muligheden for at gøre indsigelse, er det i nogle tilfælde muligt at få erstatning fra rejseforsikringen. Kontakt din rådgiver for at få vejledning.

Du kan læse mere om rejseforsikringen og retten til indsigelse her


Næste artikel