Analyse fra Sydbanks cheføkonom, Søren V. Kristensen:
Fastkurspolitikken trækker Danmark mod strømmen
Rundt omkring os sænker mange centralbanker renten i et forsøg på at skærme økonomien mod effekterne af COVID-19. I Danmark går vi dog den modsatte vej, og fra og med i morgen løftes den dansk styringsrente fra minus 0,75 % til minus 0,60 %. Det sker i et forsøg på at forsvare den danske fastkurspolitik og skærme den danske krone mod yderligere svækkelser.
Som økonom kan man kan ikke bevæge sig langt væk fra skærmen i øjeblikket, for der går ikke mange timer, førend vi har fået en ny hjælpepakke eller rentenedsættelse. I Danmark har vi set hjælpepakker, men nu har vi også fået en renteforhøjelse i modsætning til andre lande.
Det sker som en konsekvens af fastkurspolitikken, hvor den danske krone længe har handlet til den svage side overfor euroen. Renteforhøjelsen kommer derfor ikke som et lyn fra en klar himmel, da Nationalbanken har støtteopkøbt kroner fire måneder i streg. Samtidig indikerer Nationalbankens nettostilling overfor de danske banker, at Lars Rohde og co. alene i denne uge har interveneret for mere end 20 milliarder kroner.
Renteforhøjelsen skal styrke kronen
Renteforhøjelsen sker for at styrke kronen, men man kan godt have en mindre bekymring. Den danske krone har nemlig siden beslutningen stort set ikke bevæget sig over for euroen. Det hører dog med til historien, at renteforhøjelsen først formelt træder i kraft i morgen. Og samtidig er det først i morgen, der igen for alvor kommer likviditet på det danske pengemarked. Det bliver derfor spændende at se, hvordan kronen kommer til at reagere i morgen. Hvis vi ikke her ser en betydelig kronestyrkelse stiger risikoen for, at Lars Rohde og co. inde i Nationalbanken bliver tvunget til at sætte renten endnu længere op. I så fald begynder også denne del af de finansielle markeder at minde en tand for meget om 2008, hvor stor tumult på de finansielle markeder også tvang Nationalbanken til at hæve renten på vej ind i en krise. Det er med andre ord dårlige minder.
Timingen er forfærdelig. Selvom en renteforhøjelse på 0,15 procentpoint ikke er alverden, så er det et skridt i den forkerte retning på et tidspunkt, hvor økonomien har brug for alt andet end det. Det kan desværre være omkostningen ved at føre fastkurspolitik. Vi mener dog fortsat, at fordelene ved fastkurspolitikken så rigeligt opvejer ulemperne.
Nationalbanken udvider udlånsfacilitet
Udover at sætte renten ned, så udvider Nationalbanken også den ekstraordinære udlånsfacilitet, så bankerne mod pant nu kan låne penge i Nationalbanken i tre måneder mod tidligere kun en uge. Det forbedrer bankernes adgang til likviditet. Rentesatsen løftes dog også her, nu til minus 0,35 %. Der er samtidig i tre måneders lånet tale om en variabel rente. Tager bankerne i øjeblikket i mod det tilbud, så er der altså en overhængende risiko for, at det ender med at blive et dyrere lån henad vejen. Vi tvivler derfor på, at det er en mulighed, som specielt mange vil benytte sig af. Derudover nævner Nationalbanken, at tiltaget kan være med til at styrke det danske obligationsmarked. Det håber vi bliver tilfældet, men det tvivler vi en anelse på. I øjeblikket lider de danske realkreditobligationer i tråd med kreditobligationer mange andre steder på de finansielle markeder.
Hvis den situation ikke bliver bedre, eller bliver afhjulpet af dagens tiltag, så stiger sandsynligheden for, at Lars Rohde og co. skal hive en ny kanin op af hatten for at støtte netop dette marked.
Vil du altid være opdateret på økonomi? Så følg Søren på Twitter
