Sådan indretter I jeres fællesøkonomi

Er du flyttet sammen med din kæreste, og er I nu to om økonomien? Så kan det være en god idé at oprette en fælles budgetkonto.

I gamle dage betød fællesøkonomi, at man samlede begge parters økonomi i en konto. I dag ser vi, at mange par opretter fælles budget- og opsparingskonto, men holder resten separat.

I Sydbank anbefaler vi, at I som par har en fælles budgetkonto, fordi I nu deles om udgifterne, når I er flyttet sammen. Det kan fx være husleje, el, vand, varme, forsikringer, internet m.m.

Har I fælles drømme?

Når man er i et etableret forhold, er det helt naturligt, at man begynder at få fællesdrømme. Det kan fx være hus, bryllup eller drømmerejsen. Med en fælles opsparingskonto kan I få jeres drømme realiseret.

Madkonto

Udover fælles budget- og opsparingskonto kan det også være en god idé at oprette en fælles madkonto. I kan begge få et betalingskort til den samme madkonto – og dermed handle ind, når det passer jer. Så slipper I for at holde internt regnskab hele tiden.

Hvordan kommer vi i gang?

I skal bare kontakte os, så sørger vi for alt det praktiske. I kan sagtens have en fælleskonto i Sydbank, selvom kæresten har en anden bank.

OBS: Vær opmærksom på, at opstår der minus på kontoen, så hæfter I begge for det. I kan dog undgå det ved at vælge Mastercard Debit, så I ikke kan bruge mere, end der står på kontoen.

Ønsker I på et tidspunkt at adskille økonomien, skal I begge skrive til os, og vi vil sørge for at opgøre jeres fælleskonti.

Har I brug for rådgivning?

Vi sidder klar til at hjælpe jer, hvis I har brug for rådgivning. Vi hjælper også gerne med at lægge et budget, så I kan spare op og få råd til det, I drømmer om.

Læs, hvordan I lægger et budget, der holder


Næste artikel