Ny mulighed for boligejere: Søg tilskud til dit energiprojekt

Nu har du mulighed for at søge tilskud til en lang række boligforbedringer, der kan spare energi og dermed gøre en positiv forskel for klimaet. I denne artikel giver vi dig et overblik over, hvordan du kan søge tilskud, så du kan spare penge på dit energiprojekt.

Regeringen har afsat en ny tilskudspulje, der skal få flere boligejere til at energioptimere deres hjem og på den måde bidrage til målet om at reducere CO2-udledningen i Danmark med 70 procent inden 2030. Tilskudspuljen hedder ”Bygningspuljen” og består af i alt 245 mio. kr.

Hvorfor skal du energioptimere din bolig?

Der er mange gode grunde til at energioptimere din bolig – både for din egen skyld, for din pengepungs skyld og vigtigst af alt; for klimaets skyld. Skifter du fx dine utætte vinduer eller forbedrer boligens isolering, kan du skabe et bedre indeklima, nedsætte dit varme- og energiforbrug og ikke mindst øge din boligs værdi.

Hvad kan du få tilskud til?

Igennem Bygningspuljen kan du søge tilskud til en lang række energibesparende boligprojekter – alt lige fra isolering af loft og ydervægge, til nye vinduer, ventilation eller grønne varmepumper.

Se alle dine tilskudsmuligheder på SparEnergi.dk/tilskud

Hvor meget kan du få i tilskud?

Du kan først få svar på, præcis hvor meget du får i tilskud, når Energistyrelsen har godkendt din tilskudsansøgning. Men på SparEnergi.dk/tilskud kan du igennem en beregner få et bud på, hvor meget du potentielt kan få i tilskud – og hvor mange penge du kan spare i energiudgifter. 

Hvilke kriterier skal være opfyldt, for at du kan få tilskud?

• Modsat håndværkerfradraget skal du søge om tilskud, før du går i gang med dit energiprojekt
• Din bolig skal være registreret som helårsbeboelse i BBR
• Din bolig skal være energimærket efter 1. oktober 2012. Kravet gælder dog ikke for konvertering til varmepumpe
• Du kan søge tilskud fra Bygningspuljen som privatperson, andelsboligforening, ejerforening i etageejendom, virksomhed, forening og selvejende institution

Sådan søger du om tilskud

Ansøg om tilskud via ansøgningsformularen på www.sparenergi/tilskud.  

Det er vigtigt, at du søger om tilskud, før du går i gang med dit energiprojekt.

Hvad kan du spare penge i varme- og klimaregnskabet?

Prøv Energiberegneren og få svar

Har du brug for hjælp til at finansiere dit energiprojekt?

Læs mere om Sydbank Energilån


Næste artikel