Sydbank vil også tilbyde Apple Pay

Sydbanks kunder vil snart kunne benytte sig af Apple Pay, der sikrer nem og bekvem, sikker og hurtig mobilbetaling.

I går kunne en række danske banker – heriblandt Sydbank annoncere, at der er indgået en aftale med Apple gennem deres fælles betalings- og kortselskab, BOKIS. Det betyder, at kunderne snart vil kunne få glæde af Apple Pay.

"Vi er da lidt stolte over og glade for, vi snart kan tilbyde kunderne Apple Pay. Det er en af verdens smarteste, hurtigste og mest brugervenlige betalingsløsninger. Og det er netop den slags, vores kunder efterspørger, siger direktør Jan Svarre.

Apple Pay kan bruges med internationale betalingskort i Danmark og udlandet ved betalingsterminaler, der har symbolet for Apple Pay eller kontaktløse kortbetalinger. Desuden fungerer Apple Pay i mange apps og ved køb på internettet.

Præcist hvornår Sydbanks kunder får glæde af den, er endnu ikke helt fastlagt. Det er dog indenfor den nærmeste fremtid.

Få en e-mail eller SMS, når Apple Pay er klar

Fakta om Apple Pay

Datasikkerhed og beskyttelse af personoplysninger er en hjørnesten i Apple Pay. Når man bruger Apple Pay, bliver kortoplysningerne ikke gemt på enheden eller på Apple's servere. I stedet tildeles og krypteres et unikt kontonummer, der gemmes sikkert i det såkaldte Secure Element på enheden. Hver transaktion bliver godkendt med en unik og dynamisk sikkerhedskode.

Apple Pay er let at oprette, og brugerne vil fortsat få alle de fordele, der eventuelt er tilknyttet deres betalingskort. I butikkerne fungerer Apple Pay sammen med iPhone SE, iPhone 6 og nyere samt med Apple Watch og MacBook.

Køb på internettet og i apps, der tager Apple Pay, er enkelt. Der er ikke behov for manuelt at indtaste kontooplysninger eller gentagne gange skrive forsendelses- og faktureringsoplysninger.

For mere information om Apple Pay


Næste artikel