Virksomhederne havde ikke overraskende en rædsom april. Men meget tyder på, at virksomheder, som er afhængige af udlandet lider mest.
April en historisk dårlig måned for dansk erhvervsliv
Tallene for virksomhedernes salg i april vidner om, at nedlukningen gjorde ondt. Samlet set faldt salget med 6,3 procent. At faldet ikke var større skyldes, at meget indenlandsk orienterede sektorer, som byggeriet og detailhandlen, kun oplevede behersket tilbagegang. Samtidig oplevede virksomhederne i finansiering og forsikring faktisk fremgang i april.
I den anden ende trækker de sektorer, som har en stor eksponering overfor udlandet og turister. Det gælder blandt andet industrien, hvor salget faldt med 12,7 procent. Allerværst så det ud for hoteller og restauranter, hvor salget dykkede med 31 procent.
Med til historien hører dog også, at nogle af virksomhederne har benyttet sig af tilbuddet om at udskyde momsindbetalingen. Derfor er usikkerheden omkring tallene større end normalt. Sikkert er det dog, at april var en historisk dårlig måned for dansk erhvervsliv.
Danskerne har fortsat mod på at bruge penge
Heldigvis ved vi fra flere andre kilder, at situationen i dansk økonomi gradvist er blevet bedre siden. I høj grad fordi store dele af økonomien er blevet genåbnet, men også fordi, at danskerne fortsat har mod på at bruge penge. I hvert fald er danskernes kortforbrug ved at være tilbage på et normalt niveau. Det må siges at være en positiv overraskelse.
Højeste antal sommerhushandler i 16 år
En anden positiv overraskelse er boligmarkedet, som også er kommet nogenlunde helskindet igennem krisen indtil videre. Vi så endda i maj, at antallet af sommerhushandler var det højeste i 16 år. Godt nok kan der i forhold til både generelt forbrug og køb af sommerhuse være tale om, at man efter genåbning foretager de sidste par måneders indkøb på få uger, men det er alligevel en positiv overraskelse.
For os står det i hvert fald klart, at COVID-19 krisen ikke er en normal krise. Samtidig bør det give anledning til at spørge sig selv, i hvor høj grad vi har behov for at skrue op for brændstoftilførslen til privatforbruget, som netop er det, man diskuterer på Christiansborg i øjeblikket.
Ikke kun gode nyheder
Man skal dog huske, at ikke alle nøgletal rummer gode nyheder. Hvor de danske forbrugere har overrasket positivt, så ser det anderledes svært ud med de udenlandske nøgletal. Det er også den historie, som vi kan aflæse i tallene for virksomhedernes salg i april. Det kan også tynge den danske industri, og de danske eksportvirksomheder fremover. Samtidig vil udfasningen af de midlertidige hjælpepakker uvægerligt give anledning til konkurser og fyringer. Derfor mener vi fortsat, at det er fornuftigt med yderligere lempelser af finanspolitikken. I et eller andet omfang.
Fokus bør rettes mod virksomheder
Men det er også en øvelse rettet mod forbrugerne, som med stor sandsynlighed ikke er dem, der er hårdest ramt. Derfor bør eventuelle andre tiltag fokusere på de virksomheder og dele af økonomien, der bliver ramt af en mere langsommelig genopretning i udlandet. Det kan dog være svært at skelne mellem, hvilke virksomheder, der rammes af krisen, og hvilke der rammes af nye og måske varige forbrugsmønstre.
Den store udfordring og fare i sådan en øvelse er, at vi holder liv i noget, som alligevel ikke kan overleve. På den måde er krisen langtfra slut, og i forhold til den økonomiske politik venter vi nu på den svære efterfølger til de første og succesfulde hjælpepakker.
