Sydbanks regnskab for første kvartal: Stærk og lovende start på 2021

Sydbank har netop offentliggjort et regnskab, der er en stærk begyndelse på året. Indtjeningen stiger med 15 pct. Den samlede kreditformidling vokser med 2,5 mia. kr. Administrerende direktør Karen Frøsig er godt tilfreds.

Det er glædeligt, at resultatet for 1. kvartal viser en klar positiv retning. Det er et kvartal, hvor indtægterne stiger markant, hvor integrationen af Alm. Brand Bank forløber helt som planlagt. Et kvartal, hvor den samlede kreditformidling stiger markant, hvor vi har betydelige tilbageførsler på nedskrivningerne, og hvor et højt aktivitetsniveau på de finansielle markeder kan ses i regnskabet, lyder det fra Karen Frøsig.

Flot forrentning af egenkapitalen

Forrentning af egenkapitalen er på 9,5 pct. p.a. efter skat, viser styrken i regnskabet.

Vi præsterer med resultatet for første kvartal helt i top i forhold til forventningerne, vi har meldt ud til helåret. Det kan vi kun være tilfredse med, siger Karen Frøsig.

Hovedpunkter fra regnskabet for 1. kvartal 2021

  • Resultat på 291 mio. kr. giver en egenkapitalforrentning på 9,5 pct. p.a. efter skat
  • Basisindtjeningen er 15 pct. højere end samme periode sidste år, og lander på 1.105 mio. kr.
  • Basisomkostningerne er 16 pct. højere i forhold til samme periode i 2020 og udgør 833 mio. kr.Nedskrivninger på udlån udgør en indtægt på 81 mio. kr. mod en udgift på 84 mio. kr. i samme
    periode sidste år
  • Bankudlån udgør 61,5 mia. kr. – en stigning på 1,3 mia. kr. i 1. kvartal 2021
  • Samlet kreditformidling udgør 168,1 mia. kr. – en stigning på 2,5 mia. kr. i 1. kvartal 2021

Læs mere