Sydbank deler ud af viden om netsvindel

Sydbank ved en masse andet og meget mere end bankdrift. F.eks. hvordan du risikerer at blive snydt ved køb på nettet eller narret af IT-kriminelle. Sagsbehandler Dorthe Madsen møder lidt at hvert i sin dagligdag som ansat i Indsigelsesafdelingen.

Det er her kunderne bliver hjulpet, når de kommer galt af sted med betalingskortet på nettet eller på anden måde bliver snydt ude i den digitale virkelighed. Derfor tog Dorthe Madsen sin præsentation en torsdag formiddag med til Rebbølcenteret, hvor en sal fuld af frivillige i Ældresagen havde pudset brillerne og ventede med spændte trommehinder.

Det blev til tre kvarter, hvor Sydbanks medarbejder rejste en række af advarselsskilte for nethandel m.m. og svarede på spørgsmål fra salen.

Vi fulgte Dorthe helt til dørs med et videokamera. Se videoen og hør om Dorthes oplevelse som ”digital sikkerhedsrepæsentant” for Sydbank.

Her er Dorthes fem færdselsregler for sikker digital adfærd:

1. Videregiv ALDRIG dine kortoplysninger, NemId eller Nøglekort til andre, ej heller til banken eller offentlige myndigheder
2. Engangskoden fra Nets er kun til at gennemføre køb - læs hele sms’en
3. Tjek forretning inden du handler med dem – f.eks. på trustpilot – vær kritisk
4. Følg aldrig links i mails og sms – gå altid ind på den pågældende hjemmeside.
5. Ved tvivl  - spær dit kort – evt. i Netbank, her kan du selv ophæve spærring


Næste artikel