Hvad kigger analytikeren efter i den økonomiske spåkugle

Lange uddannelser og med plads til masser af tal i hovedet. Sådan lyder jobprofilen i hovedtræk på de økonomiske spåmænd og -kvinder, der befolker bankernes analyseafdelinger.  De er trænet i at spotte nøgletal og indikatorer, som er med til at give et rettidigt og præcist billede af verdens økonomiske tilstand.

 En af dem hedder Mathias Dollerup Sproegel. Han er økonom og makroanalytiker i Sydbank, dvs. en dem som tager temperaturen på verdensøkonomien og med sin pegepind giver investorer, erhvervsfolk, politikere og andre økomisk interesserede aktører et fingerpeg om, hvor verdensøkonomien bevæger sig hen.

 Eksperten lever af data i stride strømme
 

Disse økonomiske spåmænd konsumerer data morgen, middag og aften, der marcherer i lange kolonner på deres computerskærme. Disse data er kendt som økonomiske nøgletal, og de fungerer som indikatorer, der kan give et rettidigt og ret præcist billede af den aktuelle og fremtidige økonomiske udvikling.

Indikatorerne findes i mange varianter, og nogle er vigtigere end andre. Et enkelt nøgletal kan sjældent stå alene, men de kan i fælleskab som små brikker i et kompliceret puslespil skabe et detaljeret billede af den økonomiske aktivitet på verdensplan. Forbindes brikkerne rigtigt, kan man opnå et solidt indblik i den globale økonomis tilstand og dens betydning for de finansielle markeder, forklarer Mathias.

 - En global økonomi i fremgang er en vigtig forudsætning for, at virksomhederne tjener penge, og at aktiekurserne kan fortsætte med at stige. Det vil også påvirke, hvordan penge- og finanspolitikken indrettes, og endelig vil gode nøgletal få forbrugere til at bruge flere penge, fx købe ny bil, siger han.

Verdensøkonomien beskrives i hårde og bløde nøgletal

De vigtigste nøgletal offentliggøres i verdens største økonomier, i særlig grad USA. Det gælder kredit- og arbejdsmarkedsrapporter, detailsalg, tillids- og inflationsindeks, produktionstal og mange andre. Overordnet set kan økonomiske nøgletal deles op i 2 kategorier, nemlig de nøgletal der skuer bagud, og dem der kigger fremad.

Eksempler på bagud skuende indikatorer er detailsalg og industriproduktion. Her er der som udgangspunkt tale om data, der er baseret på indberetninger af konkrete, optalte enheder, og derfor betegnes disse indikatorer som hårde nøgletal.

 Når det gælder de fremadrettede nøgletal, er der typisk tale om tillidsindeks og lignende, der siger noget om udvalgte gruppers humør og forventninger til fremtiden. Disse indikatorer er typisk baseret på spørgeskemaer og betegnes som bløde nøgletal.

  - De bløde og de hårde nøgletal har forskellige kvaliteter, alt efter anvendelse. Det kommer lidt an på, hvad man gerne vil fokusere på. I stabile perioder vil det ofte være de hårde indikatorer, der viser, om væksten rent faktisk er til stede, men når der opstår et pludseligt økonomisk stød, fx COVID-19-nedlukningen i marts sidste år, så var de bagud skuende nøgletal ikke meget bevendte, fordi der var forsinkelse i data,” forklarer Mathias Dollerup Sproegel.

 Verden tørster efter data og analyse
 

De vigtigste og mest gængse nøgletal udkommer typisk én gang hver måned, men økonomen oplever i stigende grad, at der efterspørges hurtigere, mere præcise data, som udkommer hyppigere.

Tendensen er, at frekvensen for nøgletallene øges, og den udvikling er blevet accellereret af COVID-19-krisen. Tilbage i 80’erne og 90’erne var der kvartalsvise BNP-tal, og i dag kommer de store nøgletal på månedsbasis. De professionelle spåmænd kan nu grave amerikanske forbrugstal frem på daglig basis, og techgiganter som Apple og Google er også begyndt at dele deres daglige mobildata i forhold til, hvor meget folk bevæger sig som indikator på aktiviteten i samfundet.

 - Det er data, som vi analytikere i stigende grad benytter os af, fx som retningspil op til udgivelsen af et bestemt nøgletal,” siger Sydbanks makroanalytiker.

 Kongerapporten er en strømpil for det amerikanske arbejdsmarked
 

I mere normale tider vil økonomers opmærksomhed ofte være fokuseret på en fast gruppe af nøgletal, der vurderes som særligt vigtige for den globale økonomi. Det vigtigste af dem er den amerikanske arbejdsrapport, NonFarm Payroll, der ofte går under tilnavnet ‘kongerapporten’. Nøgletallet måler beskæftigelsen i USA, undtaget landbrug.

 - Kongerapporten signalerer, om det går frem eller tilbage i den amerikanske økonomi. Hvis man forestiller sig, at 150 millioner amerikanere hvert år får 2-3 pct. mere i lønposen, så er det altså noget, der kan mærkes i forbruget og dermed den globale økonomi,” tilføjer makroanalytikeren og fortsætter:

 - Men djævlen ligger i detaljen, for hvis det viser sig, at lønstigningerne bliver for høje, kan frygt for stigende inflation få den amerikanske forbundsbank til at stramme pengepolitikken. Det kan hurtigt afspejle sig negativt i de finansielle markeder. Det er den slags viden, vi forsøger at analysere os frem til og helst i en fart. Tallene har nemlig størst betydning i sekunderne og minutterne lige efter offentliggørelsen, fortæller Mathias Dollerup Sproegel.

 De vigtigste økonomiske data ændrer karakter over tid
 

Historisk set har offentliggørelsen af de vigtigste økonomiske nøgletal haft potentiale til at skabe betydelig turbulens på de finansielle markeder, ikke mindst hvis der har været særligt positive eller negative overraskelser i datastrømmene.

 - Helt overordnet ser vi i disse år, at økonomiske nøgletal har mindre betydning for daglige udsving på finansmarkederne. Det skyldes efter alt at dømme et stigende fokus på centralbankerne og politik, fx gældskriser, handelskrig, Brexit og valg, men det kan ændre sig igen, tilføjer Mathias Dollerup Sproegel.

 


Næste artikel