Billioner på højkant i kryptovalutaernes eksplosive univers

Af Martin Kjærsgaard Nielsen, finansjournalist

Den spekulative værdiansættelse af virtuelle valutaer er på kort tid vokset til astronomiske højder, mens myndigheder, centralbanker og finansielle aktører ser skeptiske til.

Blandt kryptovalutaernes mest passionerede tilhængere har den 22. maj en unik betydning. På denne dag i 2010 blev Bitcoin, den bedst kendte og mest værdifulde af alle kryptovalutaer, for første gang anvendt i en kommerciel transaktion. Det skete, da en bitcoin-ejer via en tredjepart fik leveret 2 pizzaer fra Domino’s Pizza og kvitterede ved at betale med 10.000 bitcoins. Begivenheden er siden blevet kendt som “Bitcoin Pizza Day”.

I de senere år er værdiansættelsen på mange kryptovalutaer, herunder Bitcoin, skudt voldsomt i vejret, hvilket har tilført den besynderlige mærkedag et fascinerende tvist. De 10.000 bitcoins der dengang blev anvendt til at betale for måltidet, repræsenterer i dag en samlet værdi af svimlende 2,25 mia. kr.

“Pizza-anekdoten er bemærkelsesværdig, og det samme er den hastige udvikling, der har fundet sted inden for feltet af kryptovalutaer i det seneste årti. Kombinationen af eksplosive værdistigninger og intensiv mediedækning har samtidig gjort det svært for enhver, der følger med i de finansielle markeder, at undgå at lægge mærke til fænomenet,” siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank. 

Der findes i omegnen af 7.600 forskellige kryptovalutaer - eller flere, afhængig af hvordan man definerer aktivklassen. Det massive antal overgår med flere længder de 180 nationale valutaer, der p.t. eksisterer i papirform.

Ifølge CoinGecko, der tracker værdiansættelsen af kryptovalutaer, har det samlede univers svarende til ca. 10.296 mia. kr., hvoraf Bitcoin tegner sig for ca. 40,7 pct. På de efterfølgende pladser kommer eksotiske navne som Ethereum, Tether, Cardano, Binance Coin og XRP.

“Kort fortalt kan kryptovaluta defineres som en digital eller virtuel valuta, der er sikret ved hjælp af kryptografi, der gør det digitale aktiv næsten umuligt at forfalske. Ordet krypto kan spores tilbage til det græske ord ‘kryptos’, oprindeligt en betegnelse for skjult tekst, men siden 1970’erne mere generelt anvendt om beskyttelse af data,” forklarer Søren Kristensen.

En vigtig komponent i mange kryptovalutaer, herunder Bitcoin, der var den første kryptovaluta til at tage den i brug, er blockchain-
teknologien, der er en form for organisatorisk metode til at sikre integriteten af transaktionsdata.

“Blockchain er designet til at gøre det meget vanskeligt at ændre tidligere transaktioner og er dermed stærkt sikret mod eksempelvis hacking eller snyd. Det er alment accepteret, at blockchain som teknologi har et enormt potentiale,” tilføjer han.

Et andet definerende træk ved kryptovalutaer er, at de er baseret på netværk, der er fordelt på et stort antal computere. Den decentrale struktur gør det muligt at eksistere uafhængigt af regeringer og centrale myndigheder, hvilket gør kryptovalutaerne immune, i hvert fald i teorien, overfor indblanding, og muliggør anonyme transaktioner.

“Transaktionernes anonyme karakter gør dem velegnede til en række ulovlige aktiviteter som hvidvaskning af penge og skatteunddragelse, hvilket gør aktivklassen særligt udsat for kritik,” forklarer cheføkonom Søren Kristensen.

En kritik der tilbagevises af kryptovaluta-tilhængere med argumenter om privatlivets fred, personlig frihed og nødvendigheden af at omgå myndigheder i undertrykkende regimer. Indtil videre har næsten alle finansielle tilsynsmyndigheder valgt at forholde sig afventende til de decentraliserede, anonyme kryptovalutaer. Strategien er tilsyneladende at lade de virtuelle valutaer udvikle sig, før man beslutter sig for, hvordan de skal reguleres. Verdens centralbanker og mange politikere har derimod anlagt en mere konfrontatorisk og udpræget offentlig holdning til kryptovalutaer, både som virtuel valuta og investeringsaktiv.

Over en bred kam advarer centralbanker og ledende finansministre kraftigt mod udbredelsen
af aktivklassen.

“Den seneste tid viser da også, at kryptovalutaer er sårbare overfor regulering, som vi var vidne til i april, da Tyrkiet bandlyste kryptovalutaer som betalingsmiddel. Jeg er overbevist om, at det er en forløber for, hvad vi vil se andre lande gøre på et senere tidspunkt” siger Søren Kristensen.

Cheføkonomen påpeger, at den samlede markedsværdi af kryptovalutaer er næsten fordoblet siden årsskiftet. Indtil for ganske nylig var den samlede værdi af de virtuelle valutaer mere værd end Saudi Arabian Oil Company (Saudi Aramco), der er verdens mest værdifulde virksomhed. I de seneste måneder er der indtruffet en række bemærkelsesværdige begivenheder, der har skabt yderligere opmærksomhed om kryptouniverset. I februar annoncerede den amerikanske teknologivirksomhed Tesla, at selskabet havde opkøbt bitcoins for halvanden milliard dollar (ca. 9,27 mia. kr.), suppleret med meddelelsen om, at selskabet på sigt forventer at acceptere kryptovalutaen som betalingsmiddel. I slutningen af marts meldte den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs ud, at den var tæt på at kunne tilbyde en stribe digitale aktiver til sine mest velhavende kunder. Endelig blev den største it-platform for kryptovaluta i USA, selskabet Coinbase, børsnoteret i midten af april, hvor selskabet i løbet af den første handelsdag opnåede en markedsværdi af mere end 100 mia. dollar (ca. 618 mia. kr.).

“De kraftigt stigende værdiansættelser kombineret med høje forventninger til fremtidige stigninger har bidraget til en himmelhøj begejstring - eller hype, om man vil,” siger Søren Kristensen.

Markedsandele i kryptovalutauniverset fordelt på kryptoenhed

Sydbank har fravalgt aktivklassen

En grundlæggende udfordring for kryptovalutaer er imidlertid, at ingen rigtig ved, hvilke målemetoder eller benchmarks man skal tage i brug for at sige noget endegyldigt om, hvad de enkelte kryptovalutaer i realiteten er værd.

“Det er ikke ligesom et traditionelt børsnoteret selskab i en given industri, hvor man med en vis sikkerhed kan sige, at selskabets aktie bør handles til 15-20 gange indtjeningen. Faktisk er det umuligt at værdiansætte kryptovalutaer, så de kraftige stigninger har i min optik udelukkende været spekulativt drevet,” forklarer cheføkonomen, hvilket også understreges af de seneste ugers kraftige kursfald på tværs af aktivklassen.

Ifølge Michael Andersen, der er kapitalforvaltningsdirektør i Sydbank, tåler markedspladsen for kryptovalutaer sammenligning med den såkaldte tulipanboble i Nederlandene i 1630’erne, der af mange regnes som verdens første spekulationsboble. Dengang blev priserne på tulipanløg handlet op i ufattelige niveauer, der fik mange til at spekulere vildt og voldsomt, også for lånte penge, før priserne på meget kort tid kollapsede totalt.

“Jeg vil vove at påstå, at kryptovalutaer er den tydeligste boble, jeg har set i mit liv. Helt grundlæggende anser vi kryptovalutaer for vor tids udgave af tulipanboblen. Ingen kan sige noget begavet om kryptovalutaers værdi, da de ikke har nogen fundamental værdi. I princippet kan de hurtigt falde til nul i værdi - og det vil mange af dem formentlig også gøre,” siger kapitalforvaltningsdirektør Michael Andersen.

Hos Sydbank oplever man i disse tider et stigende antal kundehenvendelser om muligheden for at investere i kryptovalutaer. Af principielle årsager har banken dog fravalgt at facilitere betalinger i kryptovaluta og ønsker heller ikke at tilbyde sine investeringskunder eksponering mod kryptovalutaer via fx Exchange Traded Funds (ETF) eller fonde. Det er heller ikke muligt for bankens kunder at opnå eksponering mod aktier, hvor selskabets forretningsgrundlag er rettet primært mod kryptorelateret som fx Coinbase. Beslutningen omfatter både forvaltede midler og selvbetjeningsløsninger.

“Helt overordnet flugter vores principper med holdningerne hos Danmarks Nationalbank, Den Europæiske Centralbank, Federal Reserve, ledende finansministre og de fleste større banker herhjemme,” siger Michael Andersen og fortsætter:

“Banker er af tillidshensyn underlagt omfattende offentlig regulering herunder hvidvaskog svindelkontrol samt en lang række skatteindberetninger. Kryptovalutaer står i skærende kontrast hertil. De er ikke underlagt disse regler, og derfor er det oplagt at antage, at de er særligt attraktive for kriminelle. Det går fuldstændig imod den regulering, vi arbejder under i dag i forhold til forhindring af hvidvask og skattesnyd. Det skriger faktisk til himlen.”

Fremtidigt indgreb er sandsynligt

Kapitalforvaltningsdirektøren tilføjer, at det omfattende energiforbrug i forbindelse med driften og udviklingen af kryptovalutaer, der udgør en stigende del af verdens elforbrug, heller ikke ligefrem er i tråd med tidens trend om bæredygtighed og klimahensyn. Bitcoin alene anvender en mængde af energi, der svarer til det samlede energiforbrug i Holland. Overordnet set finder Michael Andersen det sandsynligt, at der vil komme fremtidige indgreb mod kryptovalutaer i form af regulering på området.

“Vi er allerede så småt begyndt at se optræk til regulering. I midten af maj greb Kina fx meget kraftigt ind og forbød finansielle institutioner i landet at facilitere både kryptobetalinger og -investeringer, hvilket bl.a. førte til et kursfald i Bitcoin på 40 pct.,” siger han.

Udover det kinesiske eksempel har også Sydkorea i slutningen af maj grebet ind over for kryptobørser, der nu bliver underlagt, hvad
direktøren selv betegner som “meget stramme regler”. Han forventer, at USA og EU vil følge efter med lignende reguleringstiltag, formentlig allerede i andet halvår af 2021.

“Det er svært at sige, præcist hvornår det vil ske. Antageligvis er der en række juridiske aspekter, der først skal være klarhed over. Måske afventer man, at aktivklassen skal blive et systemisk problem. Én ting er dog sikker. Samfundet vil aldrig overdrage den overordnede pengetillid til decentrale netværk uden central overvågning, kontrol og styring, og derfor er selve grundidéen for kryptovalutaer - altså en ny pengeenhed, der ikke er underlagt offentlig kontrol - ikke holdbar,” siger Michael Andersen.

Som investeringsbank mener kapitalforvaltningsdirektøren, at Sydbank skal have en klar holdning til sit værditilbud.

“Og da vi mener, at værdien af kryptovalutaer grundlæggende set er nul, er det jo svært at opfatte sig selv som en seriøs aktør, hvis man tilbyder sine kunder mulighed for at købe ind i aktivklassen,” tilføjer han.

Michael Andersen vil ikke fuldstændigt afvise, at én eller nogle få kryptovalutaer potentielt kan få en rolle i det internationale samfund på sigt. Det vil dog ifølge direktøren forudsætte, at aktørerne lykkes med at facilitere internationale betalinger meget billigt og samtidig kommer under internationalt tilsyn. Og det sidste går stik imod kryptovalutaers dna.


Næste artikel