Rådgiverne i Sydbank Direkte sidder klar til at hjælpe dig alle dage kl. 8 til 20

”Ingen kan alt, alle kan noget, og sammen kan vi det mest utrolige’’

Sydbank Direktes motto er ”Ingen kan alt, alle kan noget, og sammen kan vi det mest utrolige”. Og tager man et kig bag kulisserne, forstår man hurtigt, at det ikke kun er tomme ord. Her arbejdes nemlig sammen på kryds og tværs med vidensdeling og løbende opdateringer af de igangværende kundesager. Alt sammen for at sikre, at de mange kunder, som dagligt kontakter afdelingen på telefon og mail, kan få både hurtige svar og den bedst mulige kundeoplevelse.

Mød Hanne – en af afdelingens kompetente og erfarne rådgivere

Hanne Warming, der har over 30 års erfaring fra bankverdenen, er en af de erfarne rådgivere i Sydbank Direkte.

-Jeg sidder i et rådgiverteam, hvor vi har ansvaret for en bestemt kundegruppe, fortæller Hanne. -Som kunde kan du derfor stole på, at du altid kan komme til at tale med en rådgiver, som er godt inde i din sag.

-Det kræver selvfølgelig stor datadisciplin at sikre, at du – og alle andre kunder – får en god oplevelse. Derfor er vi meget påpasselige med at notere alt det, vi aftaler med dig. Desuden mødes vi hver morgen til et kort statusmøde, så vi altid er helt opdateret på de sager, vi har gang i, uddyber Hanne. -Det ligger os nemlig meget på sinde, at du og andre kunder ikke skal forklare en sag mere end én gang. Og hvis du har brug for at følge op på en samtale eller et netmøde, finder vi naturligvis den samme rådgiver til dig.

Rådgivning hele vejen rundt – alle ugens dage

Ikke to dage er ens for rådgiverne i Sydbank Direkte. De kommer hele vejen rundt om kundernes økonomi – lige fra hjælp til overførsler eller bestilling af kort til rådgivning om investering, pension eller huskøb. Som for alle andre privatrådgivere gælder det derfor om at være helt opdateret på det faglige område.

-I Sydbank Direkte kan vi rådgivere hjælpe dig med din daglige økonomi, som fx bestille kort eller oprette en børneopsparing, ligesom vi rådgiver om både boligkøb og boliglån og om pension og investering, forklarer Hanne. Derfor gennemgår vi naturligvis helt de samme uddannelsesforløb som vores kolleger i de fysiske afdelinger rundt om i landet, så vi er helt opdateret på fx bil- og boliglån, på lovgivningen om investering eller fradragsreglerne for pension.

Eneste forskel er bare, at vi rådgiver dig over telefonen eller på et netmøde. Og så er vi tilgængelige alle ugens dage fra kl. 8 til 20 – også lørdag og søndag, afslutter Hanne med et smil.

 

Dine muligheder for rådgivning i Sydbank Direkte

Hos de bankuddannede rådgivere i Sydbank Direkte kan du få rådgivning om bl.a.:

  • Daglig økonomi, fx konto, overførsler, betalinger eller budget
    Betalingskort og valuta
    Opsparing
    Billån
    Boliglån og boligkøb
    Pensionsopsparing
    Investering og afdækning af risikoprofil

Sydbank Direkte holder åben kl. 8-20 alle dage – også i weekenden. 

Kontakt Sydbank Direkte


Næste artikel