Drømmer du om at købe sommerhus?

Sådan realiserer du din sommerhusdrøm

Har du en drøm om at købe dit helt eget sommerhus? Hvor du altid kan tage hen i ferien eller i weekenderne? Så er du måske allerede i gang med at gennemsøge mulige områder og se på huse – og priser. 

Drømmen om at have dit eget sommerhus deler du med mange. Faktisk er antallet af sommerhuse til salg det laveste i ti år.  Så hvis du vil holde sommerferie i eget hus, skal boligjagten nok snart sættes i gang.

Men hvor starter du, og hvad skal du være særlig opmærksom på, inden du tager skridtet til at gøre drømmen til virkelighed? Det giver vi dig vores bud på her i artiklen.

Start boligjagten i banken

Hvis du overvejer at købe et sommerhus, anbefaler vi, at du starter boligjagten i banken. Så kan du sammen med din rådgiver se på dine ønsker og dine økonomiske rammer, inden du går i gang med at lede efter drømmehuset.

Tager du banken med fra start, kan vi samtidig rådgive dig om dine lånemuligheder og beregne, hvilket lån der passer bedst til din økonomiske situation. Vidste du fx, at du kan låne helt op til 75 % af boligens værdi med et realkreditlånt, når du køber sommerhus?

Inden mødet kan det være en god idé at overveje, om du ønsker et hus til udlejning eller kun til eget brug. Hvis du budgetterer med lejeindtægter, kan det nemlig give dig et større økonomisk råderum.

Er der plads i økonomien til et sommerhus? Kontakt din rådgiver

Læs mere om dine lånemuligheder

Otte tips, til dig der overvejer at købe sommerhus

  1. Hold sommer- eller efterårsferie i det område, hvor du overvejer at købe sommerhus
  2. Tag på gå- eller cykelture og se på husene i området for at få ideer til, hvordan dit hus skal se ud, og hvor det skal ligge
  3. Tænk på beliggenheden, den er vigtig – den kan jo ikke laves om
  4. Skriv dig op i køberkartotek hos forskellige mæglere
  5. Følg med i mulighederne på nettet, fx via Totalkredits boligapp. 
  6. Overvej, hvor meget vedligehold du selv vil stå for, som fx at slå græs eller male et træhus. Måske kan det være med til at afgøre, om du skal have et træsommerhus eller et, der er lavet af sten
  7. Beslut dig for, hvor ofte du vil bruge sommerhuset – det kan være afgørende for, hvor langt væk det må ligge
  8. Overvej, hvad du skal bruge sommerhuset til. Er det et hus til udlejning eller kun til eget brug. Hvis du budgetterer med lejeindtægter, kan det give dig et større økonomisk råderum.

Seks gode råd til dig, der overvejer at leje huset ud

  1. Mange sommerhuse lejes ud, så det et ikke sikkert, at du kommer til at lære din naboer ret godt at kende
  2. Hvis du vil leje huset ud til fx det tyske marked, så skal huset typisk indeholde spabad eller som minimum sauna, og der skal være mulighed for se tyske tv-kanaler
  3. Køb et sommerhus med mulighed for spiseplads til mange, det er vigtigere end værelsernes størrelse
  4. Tænk over, om der er mulighed for et rum eller skab med lås på til dine private ting, så du ikke skal pakke alt for meget, når du selv skal bruge det
  5. Hvis du udlejer via et bureau, sørger de for praktik i forhold til udlejning, fx kontrakt, nøgleudlevering, rengøring etc. Du skal dog selv stå for vedligeholdelse
  6. Husk, at lejeindtægterne er skattepligtige

Få et overblik over det skattefri bundfradrag for boligudlejning

Læs den seneste analyse af sommerhusmarkedets udvikling 


Næste artikel