Styr fristelserne på nettet med aktiv brug af budget

De digitale penge har overtaget hverdagen. Større og mindre beløb overføres i Danmark med betalingsteknologier, som sikrer at pengene når frem til modtageren næsten med det samme. Med nethandelen er forbruget flyttet hjem i stuen. Når vi går i butikker kan vi til gengæld nøjes med mobilen og lade pengepungen blive hjemme.

En rundspørge for Sydbank udført af analyseinstituttet Wilke indikerer, at digitale penge lettere får ben at gå på. 47 pct. af de adspurgte siger, at de nemmest bruger penge, som de ikke nødvendigvis har, ved digitale betalingsformer.
59 pct. – altså næsten to ud af tre – fastslår, at det fremmer overforbrug, når man kan bruge penge uden at være i besiddelse af kontanter.

- Det er næsten som om, at digitale penge ikke er virkelige. Det er bagsiden af medaljen ved det digitaliserede betalingssamfund, siger foredragsholder og forfatter, Jens Balle, der har en lang lederkarriere inden for den finansielle verden bag sig.

- Digitale penge er bekvemme at betale med, men får også let ben at gå på, siger han.

Jens Balle ved noget om menneskelig adfærd som konsekvens af det digitaliserede samfund. Han er kendt for bogen ”Hulemænd i habitter”, som handler om, hvordan nutidsmennesket fortsat er styret af reaktionsmønstre fra dengang, hvor Homo Sapiens lige havde lært at bruge ilden.

Husk at bruge budgettet

I Wilke-undersøgelsen svarer 7 ud af 10 adspurgte, at de tjekker deres konto på ugentlig basis for at få overblik over kontobevægelserne. Det skyldes i høj grad, at det er blevet nemt at se posteringerne pga. net- og mobilbank løsninger. Men kun ganske få, nemlig tre pct. af de adspurgte, siger at de tjekker for at se, om de overholder budgettet.
Det burde mange flere gøre, fordi aktiv brug af budgettet er med til at beskytte mod uforudsete udgifter, forklarer Jens Balle. Det er især vigtigt, når folk benytter de digitale betalingsløsninger og ikke deler deres økonomi op i forskellige konti, hvor de afsætter penge til faste udgifter.

- Digitale penge fremmer overforbrug, så hvis du ikke følger med, så forsvinder let den ekstra luft i økonomien, der skulle bruges til at betale en uforudset værkstedsregning eller erstatte et kaput køleskab, siger Jens Balle.

Smerten ved at betale

Digitale penge får os til at glemme, at der er tale om penge. I faglitteraturen taler man om et begreb, der hedder ”pain of paying” (smerten ved at betale). Det er en mekanisme, som får os til at tænke os om, før vi betaler 1.000 kr. for et par nye sko.

- Med kontanter skal du tage mange 100-kronesedler, som du har slidt for at tjene, ud af tegnebogen og række over salgsdisken. Betalingen er forbundet med en konkret handling og gør psykologisk ondt. Du bliver konfronteret med, at du må afgive en reel værdi. Det får dig til at overveje en ekstra gang, om du virkelig har brug for de sko.

- Med et pengekort eller i netbutikken hjemme foran computeren er det meget nemmere at bruge penge. Du siger ikke konkret farvel i form af pengesedler. Værdier overføres fra din bankkonto, som kun består af tal, som du oftest alligevel ikke tjekker. Digitale penge kræver bedre budgetlægning og kontrol af det løbende forbrug. Det gør mange forbrugere ikke, forklarer Jens Balle.

En anden vigtig faktor er tiden, forklarer Jens Balle.
- Med digitale betalingsløsninger er der kort tid fra overvejelse til handling. Kommercielle aktører opererer med et begrebspar, som hedder friktion and boost. Boost er alt det, som gør et køb på nettet nemt og tidsbesparende.


Fx. fremmer automatisk browserudfyldning af adresseoplysninger køb på nettet, mens de mange talindtastninger ved brug af betalingskort opfattes som friktion, dvs. forhindringer for at afslutte et køb. Det er baggrunden for, at MobilePay har succes på bekostning af betalingskort, fordi den løsning er nemmere at håndtere, forklarer han.


Næste artikel