Aktiemarkederne har indhentet sløj december

Aktierne har buldret derudaf i årets første uger. Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, forventer dog ikke, at 2019 som helhed kommer til at byde på rekordafkast.

Mildere signaler fra centralbankerne om at udskyde rentestigninger har fået god gang i handlen med aktier verden over. Siden årets start er det danske C25-indeks eksempelvis vokset med tæt på 12 procent.

Det er godt nyt ovenpå et 2018, der sluttede af med en blodrød december måned for aktierne, hvilket trak afkastene for sidste år ned på lavere niveau end de foregående år.

Selvom 2019 foreløbigt går den rigtige vej, maner Sydbanks Jacob Pedersen til besindighed. Faktisk ser han en mulig opbremsning lige om hjørnet.

- Vi har stadig en global økonomi, der hakker derudad mange steder. Og det gør, at indtjeningsmulighederne for virksomhederne ikke er særligt inspirerende, siger han og gætter på gennemsnitlige aktieafkast i omegnen af 5 procent for 2019.

Se seneste nummer af Sydbank Investering


​Investering – tre gode råd fra vores eksperter

  • Vi kan ikke styre markederne og afkastet på kort sigt, men vi kan styre din risiko og udjævne de udsving, du kommer til at opleve over tid. Derfor er det en god idé at modtage investeringsrådgivning eller vælge aktiv pleje, så du enten løbende uddanner dig selv til styrmand i finansmarkederne eller overlader roret til professionelle forvaltere.

  • Udsving på den korte bane hører med til at investere. Tænk derfor dine investeringer i forhold til en længere horisont og planlæg, så du ikke har behov for at realisere investeringerne, når finansmarkederne er imod dig.  Det kan du gøre ved at opdele dine midler, så du har sikret en passende likvide midler til kortsigtede behov og reserver.  

  • Vær tro mod din investeringsprofil – både når det går godt og går skidt. Al erfaring viser, at det er en dyr fornøjelse at skifte risikoprofil efter stemningen på markedet. Hverken den gode eller dårlige stemning varer ved.  Find den balance og profil, som du kan leve med i gode og dårlige tider.
     

Næste artikel