Ny bil? Så start i banken

Lige nu bugner markedet af gode tilbud til kommende bilkøbere. Samtidig er registreringsafgifterne sat ned, så du kan få mere bil for dine penge. Så hvis du overvejer at skifte bilen ud med en større eller mere miljørigtig model, er det måske nu, du skal slå til.

Få et skræddersyet lån – til din bil og din økonomi

Et billån skal passe ind i resten af din daglige økonomi – og i dine øvrige planer. Vi anbefaler derfor, at du kontakter banken, så vi sammen kan se på, hvilken løsning der passer bedst til netop dig og din økonomi. Og herefter kan vi skræddersy et billån, der matcher netop dine behov.

Bilforhandleren kan også tilbyde dig et lån. Men vær opmærksom på, at der ofte løber gebyrer og låneomkostninger på, som du ikke kan trække fra i skat. Når du sammenligner forskellige lånetilbud, skal du derfor kigge på ÅOP efter skat (årlige omkostninger i procent). De lån, du sammenligner, skal også have samme løbetid. 

Rådgivning om billån alle ugens dage kl. 8-20 på 70 10 78 79

Sydbank Direkte har åbent fra kl. 8 til 20 alle ugens dage – også i weekenden. Så kigger du på bil om søndagen eller efter almindelig lukketid, kan du bare ringe på 70 10 78 79. Så er vi klar med rådgivning om dine muligheder.

Kontakt os

Sådan låner du til ny bil i banken

  • Billån ydes mod sædvanlig kreditvurdering, og der stilles sikkerhed i fx bilen, din ejerbolig eller et værdipapirdepot. Lånet skal indfris, hvis du beslutter dig for at sælge bilen
  • Lån til din nye bil – uanset om den er fabriksny eller brugt
  • Vi stiller ikke krav om, at du har til udbetalingen
  • Jo større udbetaling du kan lægge, jo mindre bliver renten
  • Jo nyere bilen er, jo længere tid kan lånet løbe

Hvorfor låne til bilen i banken?

 

Hvor mange år kan du betale af på bilen?

Ønsker du at købe en fabriksny bil, kan du som en tommelfingerregel vælge at betale lånet tilbage over op til 10 år. Vælger du en brugt bil, skal du som udgangspunkt regne med at betale lånet tilbage over 10 år minus bilens alder. Er bilen tre år gammel, kan du således låne til den over syv år. Hvis bilen er mere end fem år gammel, så regn med et lån med op til fem års løbetid. Du kan altid kontakte banken og få lavet en beregning.

Hvad er renten på lånet?

Lånet er med variabel rente – det vil sige, at renten bevæger sig i takt med det aktuelle renteniveau. Lige nu er renten historisk lav, så du skal naturligvis være forberedt på, at renten må forventes at stige i bilens og lånets levetid.

Se mere

Husk forsikringen

Med billånet på plads og de nye bilnøgler i hånden mangler du bare at få styr på for-sikringen. Som en af dine faste fordele med Sydbank Favorit kan du få rabat på dine skades-forsikringer hos Topdanmark, ligesom der kan være særlige fordele for dig, der er både Syd-bank- og Topdanmark-kunde.

Læs mere om dine muligheder her

Loyalitetsrabat til Favorit-kunder – også på dit billån

Vi har loyalitetsrabat bygget ind i vores fordelsprogram, hvis du har din Nemkonto hos os, kan du få op til 20 % rabat på etableringsomkostningerne på dit billån. Loyalitetsrabatten afhænger af, hvor mange år du har været kunde i Sydbank.