Film jeres rejse gennem Sydbank Pokalen – og del den med os allesammen

Det er de færreste fodboldspillere, der nogensinde har set sig selv spille fodbold. Men det skal være slut nu. Gennem vores hovedsponsorat af pokalturneringen, sørger vi for, at de lokale helte kan komme frem i rampelyset, så det ikke altid kun er de store stjerners gode mål, tacklinger og smukke afleveringer, vi ser.

Således kan alle klubber, der deltager i Sydbank Pokalen, kvit og frit, låne et VEO-kamera i den periode, holdet er med i turneringen – uanset om det er i serie 4 eller Superligaen.

Så ansøg nu – og lad os sammen vise, at drømmen lever uanset række og niveau.

Avanceret teknologi og mange timers optagelser

Et VEO-kamera er et intelligent kamera, som optager hele banen med kun ét kamera. VEO-kameraet følger automatisk bolden og spillet samt zoomer ind og ud.

Kameraet opsættes nemt og hurtigt på en trefod, og materialet uploades efterfølgende via jeres internetforbindelse. Når materialet er uploadet finder systemet automatisk målene fra kampen, og de bliver uploadet til pokalturnering.dk, hvor alle turneringens mål er samlet – lige fra serie 6 til Superliga.

Vi glæder os til at se målene fra jeres kampe, og håber, at det bliver blandt sæsonens bedste.

Køb et kamera med Sydbank rabatpris

Gennem vores samarbejde med VEO har vi sikret os muligheden for at købe de kameraer, som bliver lånt ud i løbet af turneringen til en stærkt reduceret pris, når årets turnering er slut.

Prisen er kun 4.900 kr. pr. sæt. ekskl. moms (begrænset antal). Normalpris er ca. 12.000 kr. inkl. moms pr. sæt.

Kontakt Christian Jönsson for at høre nærmere: christian@veo.co 

  • Optag fodboldkampe uden kameramand
  • Nem og hurtig opsætning
  • Automatisk fokus på bolden og zoom ind og ud
  • Automatiske highlights og mulighed for at redigere
  • Ingen ledninger eller store besværlige opsætninger