Du kan også træffe mere bæredygtige valg, når det kommer til din økonomi
I Sydbank vil vi gerne hjælpe dig med at træffe økonomiske valg, der både er bæredygtige for din økonomi og for vores og verdens samfund.
Få et overblik over dine mulighederSom en af Danmarks største banker har vi et ansvar for at bidrage positivt til samfundets udvikling, så vi sammen kan sikre kommende generationer en bæredygtig fremtid.
Det ansvar tager vi alvorligt.
Derfor har vi sat fem ambitiøse mål for, hvordan vi vil bidrage. Vi har sat målsætningerne på områder, hvor vi kan gøre den største forskel.
Vi er klar over, at det kræver en stor indsats at nå målene, for arbejdet med bæredygtighed er en kompleks opgave, og det kommer til at kræve enorme mængder af data at måle effekten af vores initiativer.
Men vi skal have sat fart på arbejdet, og målsætningerne er første skridt.
Målsætning: 10 mia. kr. til grøn finansiering i 2027
Sydbank vil være med til at sikre en mere bæredygtig fremtid. Banken har derfor en målsætning om i 2027 at have lånt 10 mia. kr. ud til aktiviteter, der bidrager til den grønne omstilling. Det, der også kaldes grøn finansiering.
Vi har udarbejdet et regelsæt for, hvornår et lån kan kaldes grønt. Regelsættet hedder Green Bond Framework, og det er baseret på internationalt anerkendte standarder. Lånene falder i fem hovedkategorier:
Vi har nye finansieringsløsninger på vej for både erhvervs- og privatkunder, der kan kategoriseres som grønne udlån i overensstemmelse med vores regelsæt. Af eksisterende lån kan nævnes Sydbanks Energilån, elbillån til privatkunder samt grønne lån til erhvervskunder
For at kunne følge udviklingen i vores grønne finansiering arbejder vi på hele tiden at få indsigt i nye data, der gør det lettere at identificere, hvilke lån der kan tælles med i målsætningens 10 mia. kr.
Målsætning: 50-70 pct. lavere CO2e-aftryk* fra investeringer i 2030 i forhold til CO2e-aftrykket i 2020
Ansvarlige investeringer. Det lyder lettere, end det er. Men det får os ikke til at give op på forhånd. For et lille skridt er stadig et skridt.
Målsætningen om at halvere CO2e-udledningen fra virksomheder i bankens investeringspuljer er ambitiøs. Heldigvis er der flere forskellige knapper, vi kan skrue på for at nå målsætningen.
En af knapperne kalder vi ”Aktivt ejerskab”. Her forsøger vi direkte at påvirke selskabers udvikling gennem dialog og stemmeafgivelse på generalforsamlinger.
En anden knap er frasalg. Vi mener dog grundlæggende, at frasalg af forurenende selskaber i vigtige industrier som fx cement- og stålindustrien ikke vil bidrage effektivt til reduktion af den faktiske CO2e-udledning på verdensplan. Vi tror i stedet på, at gevinsten er større ved at bidrage til en omstilling af produktionen i en mere bæredygtig retning.
I øjeblikket er data om CO2e-aftryk mest udviklet indenfor børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer. Derfor er det i første omgang dem, der indgår i bankens opgørelse af målsætningen. Data forbedres dog løbende, og vi har en forventning om efterhånden at kunne inkludere investeringer i statsobligationer og realkreditobligationer.
* Hvor CO2 alene omfatter kuldioxid, omfatter CO2e også andre drivhusgasser, fx metan.
Målsætning: 75 pct. CO2e-reduktion* fra egen drift i 2030 i forhold til udledningen i 2019
Det er ikke nok, at vi hjælper vores kunder med at finansiere energirigtige løsninger. Vi skal naturligvis også reducere CO2e-udledningen af vores egen drift.
I Aabenraa, Esbjerg, Næstved, Padborg, Slagelse og Svendborg har vi derfor vores egne solcelleanlæg. Vi udskifter flere og flere af vores firmabiler til el- og hybridbiler. Og time for time overvåges energiforbruget på 95 % af bankens arealer - flere end 1.100 alarmer er tilknyttet vores energistyringsværktøj, så vi får besked om et konstant højt forbrug eller manglede data.
Vi arbejder hele tiden på at bringe vores forbrug ned for på den måde at reducere udledningen. Men helt undgå CO2e-udledning kan vi ikke. Vi køber certificeret vindmøllestrøm fra nyere, danske vindmøller for at kompensere for bankens uundgåelige CO2e-udledning på el.
* Hvor CO2 alene omfatter kuldioxid, omfatter CO2e også andre drivhusgasser, fx metan.
Målsætning: Top-in-class medarbejderengagement i forhold til den finansielle sektor
Vi er ikke bedre end vores medarbejdere. Det er vi fuldt ud bevidste om, og uddannelse og personlig udvikling har altid stået højt på dagsordenen i Sydbank.
Men vores medarbejdere skal ikke blot være fagligt dygtige. De skal også trives og være stolte af at arbejde i Sydbank. Vi har derfor en målsætning om, at medarbejdernes arbejdsglæde og loyalitet skal ligge i toppen, når vi sammenligner os med andre finansielle virksomheder i Danmark.
Og vi kan måle det. Hvert andet år gennemfører vi en stor engagementsundersøgelse, hvor vores medarbejdere får stillet de samme spørgsmål som 40.000 andre medarbejdere i den finansielle sektor. Det gør det muligt for os at vurdere, om vi ligger i den bedste fjerdedel, når det kommer til medarbejderengagement. Det gjorde vi i den seneste undersøgelse i 2022 – og det skal vi gøre igen i 2024.
Målsætning: Over 95 % af bankens medarbejdere har løbende gennemført uddannelser, der understøtter en ordentlig bank
At være en ordentlig bank betyder for os, at Sydbank er med til at understøtte en sikker og robust finansiel infrastruktur i Danmark – altså alt det, der har med dine penge at gøre.
For at leve op til den rolle er der tusindvis af love og regler, der skal overholdes. Vi skal bekæmpe hvidvask. Sørge for at beskytte data. Sikre at informationer om vores kunder ikke ender de forkerte steder. For blot at nævne nogle få eksempler.
Det er vigtigt, at alle bankens medarbejdere har et grundlæggende kendskab til alle de foranstaltninger, der ligger bag at være en ordentlig bank. Derfor har Sydbank et obligatorisk uddannelsesforløb, som nyansatte skal igennem. Derudover holdes alle medarbejdere opdateret ved løbende uddannelsesmoduler.
Der holdes skarpt øje med, om uddannelsesforløbene gennemføres. To gange om året gøres det op, hvor mange medarbejdere der har gennemført forløbene til tiden, og vi følger op på de medarbejdere, der ikke har gennemført.
I Sydbank vil vi gerne hjælpe dig med at træffe økonomiske valg, der både er bæredygtige for din økonomi og for vores og verdens samfund.
Få et overblik over dine muligheder