Kunderådgiveren: “Banken har haft mere tiltro til mig, end jeg har haft til mig selv”

Blå bog: Cathrine Legéne Rasmussen

  • Født i 1995
  • Kunderådgiver i Sydbank Lokal Erhverv, Odense
  • Udannet finansbachelor fra UCL i Odense 2020
  • Læser HD 2. del i organisation og ledelse ved siden af jobbet.
  • Har inklusive praktik og studiejob arbejdet i Sydbank siden 2018
  • Bor i Odense med sin kæreste
  • Er altid den første til at melde sig til at deltage i netværksaktiviter i forbindelse med blandt andet Sydbanks sponsorater, fordi hun med egne ord elsker at møde nye mennesker

Mød Cathrine

Et ungt par ville gerne bygge et nyt hus, men fordi manden var selvstændig og havde en take away-restaurant, havde de indtil videre fået afslag på at låne penge i alle de banker, de havde talt med.

Det er en branche, der ikke altid bliver set så positivt på fra bankernes side, men jeg har det mantra, at man er nødt til at lytte til kunderne og høre, hvad de fortæller, siger Cathrine Legéne Rasmussen.

Den unge kunderådgiver ved Sydbank Lokal Erhverv i Odense har i kraft af sin alder et særligt blik for de udfordringer, som selvstændige og iværksættere i hendes egen aldersgruppe slås med. Fx når de står overfor at skulle købe den første bolig.

Jeg synes, at jeg er ret god til at snakke med de unge og forstå deres behov – og at komme i mål med dem, siger hun.

Da hun dykkede ned i tallene fra det unge par, viste det sig også, at pizzeriaet faktisk var veldrevet, selvfinansieret og havde en rigtig fornuftig omsætning. Hun kunne derfor uden problemer sige ja til at låne det unge par penge til deres drømmebolig.

Det er noget helt særligt at have nogle mennesker i telefonen, der græder af glæde over, at det byggeprojekt, de har drømt om, rent faktisk kan lade sig gøre efter alle de afslag fra andre banker, fortæller Cathrine Legène Rasmussen

Det endte med, at de kom ind med en gavekurv, fordi de var så taknemmelige. Og det er jo egentlig alt for meget, for jeg gør jo bare mit arbejde. Men samtidig er det helt fantastisk, at jeg bare ved at gøre mit arbejde kan være med til at gøre nogle så glade.

Cathrine Legéne Rasmussen ved, hvor meget tillid og en hjælpende hånd kan betyde, når man som ung står overfor at skulle ud i den “virkelige verden”. Hun er selv taknemmelig for, hvordan man fra Sydbanks side har holdt hende i hånden lige fra finansbacheloruddannelsen, hvor hun var i praktik i banken, over det efterfølgende studiejob til den traineestilling, der førte til fastansættelse i det nuværende job.

Når jeg sammenligner med venner og veninder, der også har skullet finde en arbejdsplads, hvor de kunne se sig selv, kan jeg se, at Sydbank har været utrolig god til at give ansvar fra sig og stole på mig og tro på mig. Som ung i sit første job kan man være enormt usikker, men dér har banken haft mere tiltro til mig, end jeg har haft, siger hun og fortsætter:

Det giver bare helt vildt meget til ens personlige udvikling.

Hun forsøger selv at give lidt af det videre som mentor for afdelingens praktikant, som hun står for at oplære og forklare, hvorfor man egentlig gør, som man gør i banken.

Når man kommer udefra, kan der være rigtig mange spørgsmål. Og det er jo fedt, for så får man selv anledning til at reflektere og blive klogere, siger Cathrine Legéne Rasmussen.