Sydbank søger engagerede finansøkonomer til praktik januar 2021

Vi tilbyder

Vi søger finansøkonomer til praktik januar 2021

I et praktikforløb i Sydbank giver vi dig et bredt fagligt fundament, for at du kan træffe det helt rigtige valg for din videre karriere som privatrådgiver.

Du kan søge praktikplads over hele landet, og når du søger, skal du være opmærksom på den geografiske placering i praktikperioden, som er:

  • Område Aarhus-Aalborg: Aarhus, Vejlby-Risskov, Højbjerg
  • Område Midtjylland: Herning
  • Område Østjylland: Horsens, Vejle
  • Område Vestjylland: Varde, Esbjerg, Skjern
  • Område Kolding: Kolding, Fredericia, Haderslev
  • Område Sønderjylland: Sønderborg, Gråsten, Padborg, Tønder, Aabenraa
  • Område Fyn: Odense, Faaborg, Svendborg
  • Område Sjælland: Korsør, Ringsted, Sorø, Slagelse, Næstved, Køge, Holbæk, Roskilde, Bornholm
  • Område Hovedstaden: Glostrup, Frederiksberg, Ballerup, Amager, Kgs. Nytorv, Hellerup, Hørsholm, Hillerød, Lyngby, Greve

Du har også mulighed for at komme i praktik i vores online afdeling - Direkte Ung - som ligger i Sydbanks hovedsæde i Aabenraa.

Traineeforløb

Efter praktikforløbet er der mulighed for et 1-årigt traineeforløb, hvor du vil være tilknyttet privatområdet i et af vores kundevendte områder eller i Direkte Ung.

I trainee-forløbet får du tilknyttet en mentor, der sammen med dig og din nærmeste leder skal sikre et optimalt trainee-forløb. Du vil samtidig følge bankens uddannelsesforløb for trainees og privatrådgivere.

Om jobbet

Praktikforløbet

Du arbejder med at omsætte teori til praksis og skærpe dine kompetencer gennem en hverdag fyldt med spændende personlige og faglige udfordringer, hvor rådgivning og mødet med kunden er i fokus.

Under praktikforløbet vil du få indblik i Sydbanks arbejdsområder, som bl.a. omfatter rådgivning af privatkunder. Dette vil ske i tæt samarbejde med dine kolleger og din tilknyttede mentor.

Du har mulighed for at komme i praktik i en filial eller i vores Direkte Ung afdeling.

Forløbet er sammensat således i områderne/filialen: 

  • 8 uger i privatafdeling
  • 2 uger i private banking med besøg i et investeringscenter
  • 2 uger i erhvervsafdeling

Forløbet er sammensat således i Direkte Ung:

  • 11 uger i privatafdeling
  • 2-3 dage i investering
  • 2-3 dage i lokal erhverv

Som uddannet rådgiver får du ansvar for din egen kundeportefølje, som du også vil være ansvarlig for at udbygge og udvikle. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til og flair for at skabe relationer.

Din rådgivning skal være præget af dygtighed og proaktivitet, og du er typen, der får energi af at skabe behovsorienterede løsninger både selvstændigt og som teamplayer.

Om dig

  • Du er kendetegnet ved at være skarp, proaktiv og behovsorienteret
  • Du kan lide at gå forrest og har overblik
  • Du er resultatorienteret, positiv og udadvendt og i stand til at opbygge stærke relationer
  • Du formår at omsætte din dygtighed til praksis
  • Du arbejder effektivt og struktureret, og din omgangskreds vil beskrive dig som én, der er nysgerrig og villig til at gå langt for at løse en opgave

Om os

I Sydbank arbejder vi systematisk med konstruktiv feedback, så du udvikler dig og bliver dygtigere. Du skal derfor trives i en kultur, hvor åbenhed og dialog er højt prioriteret. Endelig er det meget vigtigt, at du er en teamplayer, der kan lide at hjælpe andre. Stærkt sammenhold og hjælpsomhed er vigtige grundpiller i hverdagen i Sydbank.

Hverdagen i en filial som rådgiver er præget af tæt kontakt med din egen kundeportefølje, sparring med andre kolleger og daglig dialog med din leder. Høj faglighed er i fokus, og her har du også mulighed for at trække på fagspecialister.

Sydbank Direkte er Sydbanks online forretningsområde. Det er et område, der er inde i en rivende udvikling og kendetegnet ved digital og teambaseret rådgivning og service i et innovativt og uformelt miljø.

Som praktikant i Sydbank Direkte Ung vil du være en del af et ungt team, hvor kunderne ikke har en fast rådgiver, men et helt team af dygtige rådgivere. Du vil yde rådgivning til kunder i alderen 18-29 år fra alt mellem SU-regler, køb af bolig og investering - alle møder i Direkte holdes online.

Praktisk information

Du kan søge praktikplads over hele landet allerede nu, og du vil kunne møde os personligt på følgende karrieredage:

  • Odense – UCL 3. marts 2020
  • Aarhus – EAAA 1. april 2020
  • København - Cphbusiness 16. april 2020
  • Kolding – IBA 29. april 2020
  • Sønderborg/Esbjerg – EASV 29. april 2020

Vi vil rigtig gerne møde dig, så kom forbi og få mere info om Sydbank og praktikforløbet.

Vi afholder rekrutteringsevent med samtaler på følgende datoer:

  • 4. maj - DGI byen, København
  • 5. maj - Smedien, Aarhus
  • 6. maj - Sydbanks hovedsæde, Aabenraa

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest 30. april 2020 – vi inviterer til rekrutteringsevent efterhånden som vi modtager ansøgninger fra egnede kandidater.

Fortæl os gerne hvilket geografisk område, der har din interesse, når du søger.

Ring til HR-konsulent Mette Iversen på 7437 2562, hvis du har spørgsmål til praktik- og traineeforløbet.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

 

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. Bliver du en del af Sydbank, kommer du blandt kolleger, der interesserer sig for, hvem du er som menneske. Gode kolleger, som altid er klar til at hjælpe og lytte. Vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Bare bank – helt enkelt. Vi skaber vores resultater med ordentlighed som omdrejningspunkt – og på et fundament af tætte relationer og stærk faglighed. Vi har vores rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet i Aabenraa og 65 afdelinger er vi bank for hele Danmark. Læs mere på www.sydbank.dk/karriere.

Ansøgning

Sydbank-afdeling
Sønderjylland 
Kolding 
Sjælland 
Fyn 
Aarhus-Aalborg 
Vestjylland 
Hovedstaden 
Østjylland Midtjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Kontaktperson

HR-chef 
Anne Wolter Uldbjerg 
Tlf. +45 74 37 25 54 
anne.uldbjerg@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Carsten Bo Hansen