Hvad kan vi gøre for dig

  Regnskabsanalytiker til Sydbanks centrale regnskabsanalyseafdeling

 

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Motiveres du af at arbejde med tal og analysere regnskaber? Er du samtidig omhyggelig og har fokus på kvalitet? Så er du måske vores kommende kollega i Sydbanks centrale regnskabsanalyseafdeling.

Afdelingen har i øjeblikket 19 medarbejdere, og vi arbejder med regnskabsanalyse for erhvervskunder. Vi sikrer, at analyserne udarbejdes på et kvalitativt højt niveau, jf. bankens regler og forretningsgange. Opgaverne løses i tæt samarbejde med bankens kundevendte områder. 

Som regnskabsanalytiker skal du primært:

  • udarbejde regnskabsanalyser for bankens afdelinger indenfor erhverv, herunder vores afdelinger i Tyskland
  • udarbejde koncernregnskaber
  • være sparringpartner for bankens centrale kreditchefer i regnskabsmæssige forhold
  • være hotline for erhvervsrådgivere og andre kolleger, som har spørgsmål til regnskabsanalyser
  • følge med i og holde dig ajour med ændringer i regnskabsmæssige forhold.

Vi forventer, at du:

  • har interesse i og flair for at arbejde med tal og regnskaber
  • er analytisk og et udpræget ordensmenneske med fokus på kvalitet i dit arbejde
  • kan arbejde selvstændigt, men samtidig er en god holdspiller
  • kan trives i et job med en stor kontaktflade
  • er klar og præcis i din skriftlige kommunikation
  • er fleksibel og villig til at yde en ekstra indsats, når der er behov for det
  • har en regnskabsmæssig uddannelse. Det er en fordel, hvis du har en revisorbaggrund, alternativt flere års erfaring med udarbejdelse af regnskabsanalyser i et pengeinstitut
  • gerne har tysk kendskab, herunder kan læse og forstå tyske regnskaber

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling i en organisation med et højt ambitionsniveau, hvor du i høj grad selv kan være med til at påvirke dit arbejde
  • Gode muligheder for at videreudvikle dine kompetencer indenfor regnskabsområdet
  • En åben og inspirerende samarbejdsform og et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved frihed under ansvar.

Vil du vide mere …

om stillingen, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marianne Kraack på 74 37 23 99 eller 40 23 62 66 eller afdelingsdirektør Hans Jørgen Clausen på 74 37 23 75 eller 40 36 92 62.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er 23. oktober, men send din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Tiltrædelse er 1. januar 2020. Vi glæder os til at høre fra dig.

Område Kredit …

er fysisk placeret i Sydbanks hovedsæde i Aabenraa. Område Kredit – under ledelse af kreditdirektør Stig Westergaard – omfatter afdelingerne Kredit Erhverv, Kredit Privat, Erhvervsafdelingen, Kreditsekretariatet samt Regnskabsanalyse og Nedskrivninger. Området beskæftiger ca. 75 medarbejdere.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

RG Analyse Erhverv 1

Ansøgningsfrist

23. oktober 2019

Kontaktperson

Afdelingsleder 
Marianne Kraack 
Tlf. +45 74 37 23 99 
marianne.kraack@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Jannie Westerholm 

 

System Fejl



Genvejstaster