Hvad kan vi gøre for dig

  Porteføljemanager til Advisory & Trading Desk i Syd Fund Management

 

Vi søger en kvantitativt orienteret porteføljemanager, som skal indgå i et dedikeret team af porteføljemanagere med alsidige arbejdsopgaver.

 

Efterspørgslen efter passive aktieporteføljer er i vækst. Så hvis du har interesse for at styre passive aktieporteføljer og deltage i udviklingen af området, så er stillingen lige noget for dig.

Du har interesse for og helst erfaring med kvantitative porteføljestyringsteknikker eller har forudsætningerne for at dygtiggøre dig indenfor området. Vi lægger vægt på, at du er udviklingsorienteret og kan bidrage til at forbedre det eksisterende systemmæssige setup ved brug af fx Excel/VBA.

Indsigt i ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab vil være en fordel, da disse områder tillægges stor vægt i investeringsprocesserne.

Om os

Syd Fund Management (SFM) har indgået aftaler om porteføljerådgivning med eksterne rådgivere for de fonde, som SFM administrerer.

Kerneopgaverne i Advisory & Trading Desk er:

  • at varetage kontakten til de eksterne rådgivere, både danske og udenlandske
  • at validere og følge op på, om rådgivningen lever op til de regler, som er gældende for fondene
  • løbende at beregne indre værdi i fondene, hvilket danner udgangspunkt for de kurser, som fondene kan handles til i markedet

Kontaktfladen omfatter også interne interessenter i SFM og Sydbank.

Kvalifikationer

  • Relevant økonomisk uddannelse, fx cand. oecon., cand. scient. oecon. eller cand. merc.
  • Gerne relevant erfaring indenfor området
  • Interesse og forståelse for de finansielle markeders funktionsmåde
  • Gode it-kundskaber, herunder Excel/VBA, SimCorp Dimension og Bloomberg
  • Analytiske evner med et godt overblik samt evne til at gå i detaljen, når det er vigtigt
  • Gode samarbejdsevner
  • Gode engelskkundskaber

Yderligere informationer

Vil du vide mere om jobbet, vores forventninger til dig og dine muligheder i Syd Fund Management, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Niels Skovvart, tlf. 74 37 33 23.

Ansøgningsfrist

Ansøg online snarest muligt og senest den 19. september. Vi holder samtaler løbende og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Syd Fund Management

Syd Fund Management administrerer en række fonde, hvoraf fondene fra Sydinvest er de største. Syd Fund Management har et tæt samarbejde med Sydbanks Kapitalforvaltning.

Sydinvest er etableret i 1987 og har udviklet sig til at være en af Danmarks førende investeringsforeninger. Vi er hjemmehørende i Aabenraa, og vi forvalter i dag mere end 50 mia. kr. for vores mere end 75.000 private investorer. Dette sker i tæt samarbejde med mere end 40 samarbejdspartnere.

I Sydinvest arbejder vi med en vision om at give vores investorer ”et rigere liv”. Det er ikke kun i forbindelse med de kontante afkast, at vi arbejder med begrebet. Det er også den måde, vi tænker og handler på overfor alle vores samarbejdspartnere.

Du kan læse mere om Sydinvest på sydinvest.dk.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Syd Fund Management - Investering

Ansøgningsfrist

19. september 2019

Kontaktperson

Afdelingsdirektør 
Niels Skovvart 
Tlf. +45 74 37 33 23 
nisk@sydinvest.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Mette May 

 

System Fejl



Genvejstaster