Hvad kan vi gøre for dig

  Ambitiøs afdelingsleder til Securities Settlement i Sydbank

 

Sydbank er en markant aktør på det danske værdipapirmarked, og med aktiviteter i mere end 50 lande og markeder har vi mange spændende opgaver. Vi søger en dynamisk og ambitiøs leder til afdelingen Securities Settlement. Securities Settlement er en del af Operations, som varetager backoffice- og middleoffice-opgaver for Sydbanks Markets, Kapitalforvaltning og investeringsområdet.

Securities Settlement er et kompetencecenter i Operations og har ansvar for at overvåge et meget stort flow af handler i aktier, obligationer og investeringsforeninger samt sørge for, at handlerne matches og afvikles til tiden. Afdelingen deltager også i projektarbejde omkring udvikling af nye handels- og afviklingsprodukter samt implementering af nye kunder og investeringsforeninger. Endelig har afdelingen det relationsmæssige ansvar i forhold til udenlandske depotbanker, værdipapircentraler og interesseorganisationer i den danske infrastruktur.

Jobbet:

Som leder i afdelingen er følgende dine succeskriterier.

  • Du skal være en leder, der går fagligt og personligt foran og vil udvikle afdelingen såvel som dens medarbejdere. Du skal være deres sparringspartner og coach.
  • Du skal fastholde Sydbanks position som et af de bedste backoffices i Danmark.
  • Du skal bidrage til at udvikle og implementere Sydbanks handels- og afviklingssystemer.
  • Du skal deltage i nationalt sektorarbejde og præsentere Sydbank som en professionel aktør.
  • Du skal være en del af den daglige ledelse og dermed planlægge og prioritere arbejdet i afdelingen.
  • Du skal fastholde og styrke de relationer, som Sydbank har til diverse samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant akademisk baggrund samt god indsigt i markedet for handel og afvikling af værdipapirer.
  • Alternativt har du anden relevant erfaring fra den finansielle sektor.
  • Har erfaring fra ledelsesopgaver eller projektledelse.
  • Er proaktiv, energisk og resultatorienteret.
  • Er udadvendt, relationsdannende og har gode kommunikative evner.
  • Kan inspirere og motivere dine medarbejdere og skabe et positivt arbejdsmiljø omkring dig.

Vi tilbyder dig:

En spændende lederstilling i et velfungerende og forretningsorienteret område, hvor du vil få stor indflydelse på udviklingen samt gode personlige og faglige karrieremuligheder.

Vil du vide mere ...

Er der noget, du ønsker uddybet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Anders Kjove på: 24 76 45 13.

Ansøgningsfrist: 30. august

Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler - dog senest d. 30. august. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Sydbanks hovedsæde:

Peberlyk 4 i Aabenraa, ca. 25 km fra den dansk/tyske grænse. Udover at være hjemsted for direktionen rummer hovedsædet bankens special- og fællesfunktioner. Hovedsædet er arbejdsplads for ca. 800 medarbejdere.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Fondsafvikling og Infrastruktur

Ansøgningsfrist

30. august 2019

Kontaktperson

Afdelingsdirektør 
Anders Kjove 
Tlf. +45 74 37 43 74 
anders.kjove@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Mette May 

 

System Fejl



Genvejstaster