Hvad kan vi gøre for dig

  Trainee søges til Sydbank Direkte Ung i Aabenraa

 

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Lyder det som en bank, du har lyst til at være en del af? Og brænder du for rådgivning af unge kunder – og kunne stillingen som ungrådgiver være dit drømmejob?

Sydbank vil være de unges foretrukne bank. Vi har derfor etableret en onlineenhed, Sydbank Direkte Ung, som udelukkende har til opgave at betjene og rådgive bankens unge kunder mellem 18 og 29 år. Vi synes nemlig, at de unge kunder fortjener en god start, når de skal stå på egne ben med deres økonomi.

Om Sydbank Direkte Ung

Afdelingen har til huse i Sydbank på Store Torv i Aarhus samt i Sydbanks hovedsæde i Aabenraa, hvor du sammen med i alt 26 rådgivere og 6 studentermedhjælpere kommer til at arbejde målrettet med de unge kunder via elektroniske kanaler. Derudover får du en spændende mulighed for at være med til at udvikle unge-konceptet og afdelingen i den retning, de unge bevæger sig.

Vi forestiller os, at du er en frisk person og har en uddannelsesmæssig baggrund som finansøkonom. Så er du frisk på en ny, spændende udfordring? Og samtidig skarp på tasterne, med lyst til at skabe et miljø for de unge kunder, hvor kundeoplevelsen altid er i fokus? Så er det muligvis dig, vi søger!

Karriereplanlægning er en naturlig del af din udvikling som medarbejder i Sydbank. Vi ser dette job som et skridt på din karrierevej i banken, hvor placeringen i bankens hovedsæde giver gode muligheder fremover. Dette planlægger vi i samarbejde med dig.

Vi forventer derfor, at du:

  • har gennemført finansøkonomuddannelsen
  • er kendetegnet ved at være skarp, proaktiv og behovsorienteret
  • er en teamplayer og samtidig kan lide at tage ansvar og gå forrest
  • er skarp på tasterne og har flair for virtuel kommunikation
  • yder en engageret og kompetent service og rådgivning
  • udbygger og skaber nye kundeforhold
  • har et godt humør og et bredt smil

Traineeforløb i Sydbank

Som supplement til din teoretiske viden fra finansøkonomuddannelsen får du en uddannelse med særligt fokus på kunderådgivning. Uddannelsen består af forskellige læringsaktiviteter, kurser, ophold og praktisk ”on the job training” i Sydbank Direkte Ung, hvor teori og ny viden bliver bundet sammen og er med til at udvikle dig til rådgiver. Herunder introduceres du for vores værdigrundlag, der sætter fokus på, at dygtighed og relationer skaber værdi.

Traineeperioden, som varer ca. et år, vil være præget af spændende og udfordrende opgaver i vores hurtigvoksende afdelinger i Sydbank Direkte: Ung, Rådgivning og Investering, hvilket giver dig en praktisk og personlig ballast til at afgøre, i hvilken retning du gerne vil arbejde fremover.

Vil du vide mere om jobbet …

Så grib telefonen og ring til afdelingsleder i Aabenraa, Lisbeth Keller, på 28 13 61 07.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 29. juli. Da vi løbende behandler ansøgninger, vil vi anbefale dig at ansøge hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Sydbank Direkte Ung

Ansøgningsfrist

29. juli 2019

Kontaktperson

Afdelingsleder 
Lisbeth Keller 
Tlf. +45 74 37 49 58 
lisbeth.keller@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Carsten Bo Hansen 

 

System Fejl



Genvejstaster