Hvad kan vi gøre for dig

  Sydbank søger Trade Finance-specialist

 

Sydbank er en af Danmarks største erhvervsbanker. Det er vi bl.a., fordi vi yder rådgivning hele vejen rundt og kan servicere alle større og mellemstore erhvervsvirksomheder. Både strategisk, taktisk og operationelt. Samtidig gør vi meget ud af at kende vores kunder og deres virksomheder rigtig godt, så vi ikke kun er en god erhvervsbank for dem, men en strategisk partner.

Lyder det interessant? Så læs endelig videre …

Sydbanks Trade Finance-afdeling er blevet kåret som Danmarks bedste trade finance-udbyder i 2019 af magasinet Global Finance. Så har du lyst til at være en del af et vinderteam, en vigtig partner for Sydbanks gode erhvervskunder, og brænder du for international handel? Så har vi jobbet til dig i vores Trade Finance-team, der består af ni kompetente kolleger her i Aabenraa.

Vi servicerer bankens kunder, der har import eller eksport til eller fra hele verden. Da området kræver specialistviden, rådgiver vi både kunder og bankens erhvervsafdelinger.

Vi er kendetegnet ved at sætte kunden i centrum og hver gang give kunden den bedste oplevelse. Vi har højt til loftet og mulighed for faglige udfordringer. Sparring, videndeling og et stort engagement er en naturlig del af hverdagen.

For at sikre, at du kommer i besiddelse af den specialistviden, som jobbet kræver, vil du modtage grundig intern oplæring.

Du skal:

  • sagsbehandle de dokumenter, som er nødvendige for kundens import- og eksportforhold, som fx remburser, dokumentinkasso og udenlandske garantier
  • sikre den optimale håndtering af kundernes import- og eksportforretninger i samarbejde med kunden, kundens cash manager og erhvervsrådgiver
  • være med til at give bankens internationalt orienterede virksomheder kompetent service og rådgivning på trade finance-området

Din profil:

  • Er kundeorienteret
  • Har erfaring fra et lignende job eller en relevant bankfaglig baggrund, som fx erhvervsrådgiver
  • Alternativt sidder du i en speditørfunktion, en logistikfunktion eller i en virksomhed, hvor du arbejder med lignende opgaver
  • Har gode sprogkundskaber i engelsk – også gerne i tysk
  • Har et højt drive, er udadvendt og serviceminded
  • Har sans for detaljer, er akkurat og kan begå dig i en travl hverdag
  • Har evnen til at arbejde både selvstændigt og i et velfungerende team
  • Kan hurtigt sætte dig i kundens sted og formår at give kunden en ekstra god oplevelse

Vil du vide mere ...

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at ringe til områdedirektør Morten Barsballe Nielsen på telefonnummer: 26 15 06 80 eller sende en e-mail til: morten.nielsen@sydbank.dk.

Ansøgningsfrist

Ansøg online nu og senest den 26. august. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Sydbanks hovedsæde ...

ligger i Aabenraa. Udover at være hjemsted for direktionen rummer hovedsædet bankens special- og fællesfunktioner. Der arbejder cirka 800 medarbejdere i hovedsædet.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Erhverv

Ansøgningsfrist

26. august 2019

Kontaktperson

Områdedirektør 
Morten Barsballe Nielsen 
Tlf. 74 37 27 70 
morten.nielsen@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Vibeke Hagn Meincke 

 

System Fejl



Genvejstaster