Hvad kan vi gøre for dig

  Seniorerhvervsrådgiver til Sydbank i Næstved

 

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Lyder det som en bank, du har lyst til at være en del af? Brænder du for at rådgive og servicere erhvervskunder? Så er du måske vores nye kollega i Næstved Erhverv.

Sydbank i Næstved er i rivende udvikling, og vi søger derfor en kundefokuseret og resultatorienteret seniorerhvervsrådgiver. I tæt samarbejde med dygtige og ambitiøse kolleger skal du være med til at fastholde den høje kundetilfredshed og yderligere styrke Sydbanks position på Sjælland.

Sydbank i Næstved ligger i et spændende område med et stort potentiale. Her arbejder vi målrettet med at tiltrække nye gode kunder.

Sydbank i Næstved er områdets hovedkontor med et erhvervscenter, en privatkundeafdeling, en Private Banking-afdeling og et investeringscenter.

Ansvar og opgaver:

  • Som seniorerhvervsrådgiver får du ansvaret for din egen kundeportefølje af større erhvervskunder, som er de største og mest komplekse kunder i vores markedsområde
  • Du indgår i et tæt samarbejde med hele teamet i Næstved suppleret med en leasingkonsulent, finansrådgiver, cash manager samt valuta- og trade finance rådgiver
  • En del af dit fokus vil også være rettet mod opsøgende aktiviteter i relevante erhvervsnetværk, ved kundearrangementer og canvasaktiviteter
  • Du har lyst til at gå forrest, når der skal etableres nye kunderelationer og i forbindelse med udbygning og fastholdelse af samarbejdet med eksisterende kunder

Kvalifikationer:

  • Din rådgivning kendetegnes ved at være kompetent, proaktiv og behovsorienteret
  • Du har en bankuddannelse, gerne suppleret med HD eller lignende, og du har med succes arbejdet med erhvervskunder i et lignende job igennem en længere årrække
  • Du er resultatorienteret, positiv og udadvendt og i stand til at opbygge stærke relationer i målgruppen
  • Din arbejdsstil er effektiv og proaktiv, og dine kunder oplever dig som en dygtig rådgiver, der er interesseret i og vil gå langt for, at kundens behov bliver imødekommet
  • Du kan identificere dig med kernen i Sydbanks værdigrundlag ”Dygtighed og relationer skaber værdi”

Vi tilbyder:

  • Gode arbejdsforhold i en ambitiøs, tilgængelig og dynamisk bank, hvor kunden er i centrum
  • En åben og inspirerende samarbejdsform og et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved strukturerede arbejdsgange og frihed under ansvar

Vil du vide mere ...

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte erhvervsdirektør Christina Falk på 24 90 55 42 eller christina.falk@sydbank.dk.

Ansøgningsfrist

Ansøg online hurtigst muligt og senest den 1. november. Vi behandler ansøgningerne løbende og glæder os til at høre fra dig.

Område Sjælland ...

under ledelse af områdedirektør Jesper Lund Wimmer, omfatter – udover områdehovedkontoret i Næstved – filialer i Slagelse, Holbæk, Korsør, Køge, Ringsted, Roskilde og Sorø samt i Rønne.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Erhvervscenter Næstved

Ansøgningsfrist

1. november 2019

Kontaktperson

Erhvervsdirektør 
Christina Falk 
Tlf. +45 74 37 97 50 
christina.falk@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Kristina Stuhr Jørgensen 

 

System Fejl



Genvejstaster