Hvad kan vi gøre for dig

  Servicerådgivere til Sydbank Direkte i Aabenraa og Vejle

 

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

I Sydbank styrker vi løbende den personlige rådgivning af vores kunder. Det sker bl.a. ved at styrke vores online kunderådgivning, så kunderne kan få hjælp til at klare deres bankforretninger online eller telefonisk med en bankuddannet rådgiver alle ugens dage kl. 8-20. Bank er nemlig ikke længere bare et sted, man går hen, men noget, man gør. På pc'en eller mobilen, på farten eller fra sofaen derhjemme. Vi forsøger hele tiden at imødekomme kundernes efterspørgsel, så vi kan være den bedst mulige bank.

I den forbindelse søger Sydbank Direkte en ny, energisk, engageret og udadvendt servicerådgiver til Aabenraa og Vejle, der har lyst til at betjene bankens privatkunder via telefon, mail, chat og netmøder. Du skal have en bred faglig viden og erfaring med rådgivning og salg til private kunder, og du skal have en sund forretnings- og kreditmæssig indstilling.

Om Sydbank Direkte:

Sydbank Direkte har åbent alle ugens dage mellem kl. 8 og 20 – helligdage dog undtaget. Vi arbejder under mottoet "Ingen kan alt, alle kan noget, sammen kan vi det mest utrolige". Det betyder, at det er vigtigt for os, at vores nye kollega sætter vidensdeling og teamwork højt.

Sydbank Direkte hører organisatorisk hører område Kundeservice. Vi har i dag 3 Sydbank Direkte Service centre placeret i hhv. Aabenraa, Vejle og Slagelse. I alle tre enheder er der p.t. ansat ca. 80 medarbejdere.

Om jobbet: 

  • Du kommer til at arbejde teambaseret og med fokus på optimal arbejdsfordeling
  • Du kommer til at arbejde med lettere rådgivning og vejledning indenfor alt, hvad der indgår i kundernes daglige økonomi – herunder bolig, pension, lån og opsparing
  • Du bliver en del af en hverdag, hvor tempoet er højt, og hvor du vil få mange forskelligartede opgaver
  • Du vil som medarbejder i Sydbank Direkte være ansat under overenskomstens § 7 om udvidet aftalt arbejdstid. Dette betyder i praksis p.t., at du vil have ca. 8 vagter pr. måned udenfor normal arbejdstid (inkl. weekendvagter). Dette giver dig mulighed for at have en fleksibel hverdag.

Vi forventer, at du:

  • Har en bankfaglig uddannelse
  • Har et godt fagligt fundament – herunder kredit, bolig og pension. Igennem jobbet vil du løbende skulle holde dig ajour via certificeringer og tests
  • Har lyst til og erfaring med salg af udvalgte produkter/serviceydelser
  • Har teknisk flair og lyst til at håndtere kunder via forskellige elektroniske medier, bl.a. netmøder og chat
  • Kan lide at holde mange bolde i luften og arbejde i et til tider hektisk miljø
  • Er initiativrig, forandringsvillig og resultatorienteret
  • Smiler i telefonen og har et positivt menneskesyn
  • Ønsker at give kunderne mere, end de forventer med udgangspunkt i ”Hvad kan vi gøre for dig?”

Vi tilbyder:

  • Et spændende og varieret job, hvor kundevendte og værdiskabende opgaver prioriteres højt
  • En åben og inspirerende arbejdsform i et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved frihed under ansvar, højt til loftet og plads til et godt grin

Vil du vide mere …

så kontakt afdelingsleder Mette S. Tonnesen på 74 37 42 04 eller 61 66 55 09. Du kan også kontakte gruppeleder Annette Reifling på 74 37 58 46 eller 29 29 96 54.

Ansøgningsfrist 23. maj 2019

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 23. maj 2019. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi glæder os til at høre fra dig. OBS: Det er vigtigt, at du i forbindelse med din ansøgning gør opmærksom på, om din ansøgning er rettet mod jobbet i Aabenraa eller Vejle – eller begge afdelinger.

Område Sydbank Direkte

Område Sydbank Direkte omfatter – udover Sydbank Direkte Service i Aabenraa, Vejle og Slagelse – også områderne Sydbank Direkte Rådgivning, Sydbank Direkte Investering, Sydbank Direkte Medarbejder, Sydbank Direkte Byg og Pension og Servicecentrene i hhv. Aabenraa, Esbjerg, Slagelse og Vejle samt Diba Billån i Næstved.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Sydbank Direkte Service Peberlyk

Ansøgningsfrist

23. maj 2019

Kontaktperson

Afdelingsleder 
Mette S. Tonnesen 
Tlf. +45 74 37 42 04 
mette.tonnesen@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Carsten Bo Hansen 

 

System Fejl



Genvejstaster