Hvad kan vi gøre for dig

  Corporate Actions-specialist til Sydbank i Aabenraa

 

Kickstart din karriere i Sydbank. Vi har en ledig plads på fremtidens hold i Corporate Action-afdelingen og søger derfor en ny kollega, der er logisk tænkende, har flair for tal, og som motiveres af at yde Sydbanks investeringskunder en god service.

Om Corporate Action

Corporate Action står for den daglige håndtering af udbytter, renter og andre corporate actions i kundernes og Sydbanks egne beholdninger af værdipapirer. Og når det går godt for økonomien generelt, er der også travlt i Corporate Action.

Afdelingen beskæftiger 11 medarbejdere, heraf 6 medarbejdere i udenlandsk Corporate Action, som alle er højt specialiserede indenfor opbevaringen af værdipapirer fra mere end 50 lande. En stor del af arbejdet foregår derfor på engelsk og i samarbejde med udenlandske banker.

Sydbank er kendt for sin høje kundetilfredshed, og vi arbejder fortsat på, at kunderne er tilfredse med vores håndtering af deres depoter. Du vil derfor sammen med dine kolleger også komme til at videreudvikle vores service overfor kunderne.

Arbejdsstedet er Sydbanks hovedkontor på Peberlyk 4, 6200 Aabenraa.

Vi søger en kollega, som:

  • Har erfaring indenfor bankdrift, gerne fra corporate actions, men det er ikke et krav
  • Er positiv, hjælpsom og har et smittende godt humør
  • Vil arbejde i et team og er villig til at lære fra sine kolleger, men som også selv kan bidrage til at løfte vidensniveauet i afdelingen
  • Er fortrolig med brugen af IT og derfor har let ved at lære at bruge vores fagsystemer
  • Viser initiativ og tager ansvar for egne opgaver
  • Kan finde løsninger og se muligheder fremfor forhindringer
  • Er systematisk og analytisk
  • Er god til at samarbejde – også under pres
  • Har gode engelskkundskaber både i tale og på skrift.

Vil du vide mere …

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Morten Menné på 20 43 76 94.

Ansøgning …

Ansøg online hurtigst muligt og senest den 3. juni. Vi glæder os til at høre fra dig.

Sydbanks hovedsæde ...

ligger på adressen Peberlyk 4 i Aabenraa. Udover at være hjemsted for direktionen rummer hovedsædet en række af bankens special- og fællesfunktioner – herunder Fonds & Udland, som Corporate Action er en del af.

Der er beskæftiget cirka 800 medarbejdere i hovedsædet i Aabenraa.


Ansøgning

Sydbank-afdeling

Corporate Actions

Ansøgningsfrist

3. juni 2019

Kontaktperson

Afdelingsleder 
Morten Menné 
Tlf. +45 74 37 43 34 
morten.menne@sydbank.dk 

Send ansøgning

Personaleafdelingen 
Mette May 

 

System Fejl



Genvejstaster